Koldhævede rabarberhorn

Noget jeg synes hører foråret til, er rabarberhorn. Disse koldhævede rabarberhorn er ikke bare gode, de er MEGA gode og ovenikøbet ret nemme. Du kan forberede dejen dagen før de skal spises, og på dagen skal du blot samle dej og fyld og så bage dem – og selvfølgelig pynte lige inden servering. Når dejen koldhæves, bliver den mere saftig og blød end hvis den laves hurtigt, hvorfor jeg efterhånden altid koldhæver uanset om jeg laver snegle eller andet sødt bagværk.

Reklamelinks er markeret med*

Ingredienser til Koldhævede rabarberhorn

Antal: 11 stk 
Sværhedsgrad: let 
Redskaber:  Kondibøtte*
Arbejdstid: 1,5 time 
Hævetid: 12-14 timer + 1 time ved stuetemperatur

GÆRDEJ:
  • 2 dl mælk
  • 10 g gær
  • 2 spsk sukker
  • 1 æg
  • 8 hele kardemommekapsler (mordet med 1 spsk sukker)
  • 450 g hvedemel
  • 60 g blødt smør (stue temperatur)
  • 1 nip salt
  • 1 æg til pensling
REMONCE:
  • 150 g stuetemperatur smør
  • 130 g hvid sukker
Rabarbergrød:
  • 300 g rabarber (Se under fremgangsmåde, hvis anvendelse af frosne)
  • 90 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • Skal fra 1/2 citron
Andet:
  • Hvid chokolade (W2 – Callebaut*) som fyld
  • Flormelis
  • Citronsaft (i stedet for vand i glasur)
  • Pynt

Fremgangsmåde:

Rabarbergrød:
  1. Kom ingredienser i en gryde og lad det koge mør til en blød grød (der tilsættes ikke yderligere vand, da rabarber er en vandig ingrediens – specielt hvis den har været frosset ned. Jeg anvendte frosne hvorfor jeg frasorterede en del af væsken undervejs – OG gem den endelig, den smager dejlig og kan evt blandes op med vand til rabarbersaft ;-)).
  2. Afkøl inden anvendelse
Gærdej:
  1. Opløs gær i mælken
  2. Tilsæt sukker, kardemommesukker og æg og rør det sammen
  3. Tilsæt 3/4 af melet og rør dejen til den begynder at samle sig
  4. Tilsæt så smørret i tern og lad dejen ælte videre
  5. Tilsæt resten af melet og salt og ælt dejen til den bliver glat og blank (10-15 min hvis du har røremaskine)
  6. Smør en kondibøtte* med neutral olie og hæld dejen heri
  7. Sæt dejen på køl i 12-14 timer eller natten over
  8. Efter hævning tages dejen ud og stilles på køkkenbordet i 45-60 minutter
  9. Imens laves remonce
Remonce:
  1. Bland ingredienser i en skål og rør dem godt sammen
  2. Sæt til side
Samling af koldhævede rabarberhorn:
  1. Rul dejen ud til en rektangel (0,5 cm tyk) på et let meldrysset bord
  2. Skær trekanter som kan rulles til horn
  3. Placer remonce, hvid chokolade og rabarbergrød i den store ende af dejen
  4. Rul dejen fra den store ende ned til den tynde og placer rabarberhornet med snippen nedad (den lille ende)
  5. Lad rabarberhornene hæve i 45 minutter ved stuetemperatur
  6. Pensel med sammenpisket æg
  7. Bag ved 200 grader alm ovn i 10-12 minutter
  8. Pynt med glasur af flormelis og citronsaft
  9. Velbekomme

2 thoughts on “Koldhævede rabarberhorn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *