Magiske dadelkugler

Brunsviger muffins med kanel

Brunsviger muffins med kanel

En kage der altid er et hit hos bageren, er en brunsviger. I nordjylland bliver brunsviger brugt som en stor fødselsdagskage med marcipan og slik på, hvis du bestiller en brunsviger hos bageren. Normalt er brunsviger en lidt større kage, men hvorfor ikke lave den til en lækker lille haps i en muffinform? Det har jeg prøvet, og det gør den bestemt ikke dårligere. Pynt dem med glasur og slik og vupti, så er der perfekt til børnefødselsdagen. Denne version er med et hint af kanel, og har derfor en julesmag over sig. Er man ikke til dette, kan det nemt undlades. Den er simpel og let at lave, så det er bare med at komme igang! En fordel ved disse små brunsviger muffins er, at de er lette at fryse ned og derfor så nemme at have lune og klar til hvis du pludselig for uventede gæster.

Ingredienser til brunsviger muffins med kanel:

(25 stk brunsviger muffins)

Dej:

  • 2 dl sødmælk
  • 50 g gær
  • 1 nip salt
  • 3 spsk sukker
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 æg
  • 350-400 g mel (kan variere, tilsæt derfor lidt af gangen)
  • 100 g koldt smør

Sukkermasse:

  • 200 g brun farin
  • 200 g smør
  • 2 tsk kanel

Andet:

  • Stål muffin form
  • Smør på spray
  • Glasur til pynt

 

Fremgangsmåde til Brunsviger muffins med kanel:

Dej:

  1. Varm mælken til den er lun (fingervarm).
  2. Smuldr gæren i en skål, tilsæt salt, sukker og kardemomme, og tilsæt den lune mælk.
  3. Rør gæren ud og tilsæt ægget.
  4. Tilsæt 200 g mel til at starte med og rør rundt til det er absorberet.
  5. Tilsæt nu 100 g mel og lad det røre ind i dejen.
  6. Tilsæt nu den kolde smør i små tern og rør dejen til smør er absorberet i dejen.
  7. Kom den sidste mængde mel i, start evt. med 50 gram og juster efter behov. Dejen skal gerne være klistret og blød, men ikke for blød til at holde den i hænderne).
  8. Sæt dejen til hævning et lunt sted i 1 time og 45 minutter – til den er hævet dobbelt størrelse.
  9. Når dejen har hævet, sprayes muffin formen, og dej fordeles i hullerne. Dejen skal cirka være 1,5 cm høj i hvert muffin hul.
  10. Lad nu dejen i muffin formen hæve i 45 minutter igen. Med 15 minutter igen laves sukkermassen.

Sukkermassen:

  1. Kom smør og brun farin i en gryde.
  2. Varm på middelvarme til smør er absorberet i sukkeret. Det tager ca. 5-8 minutter. Den skal tykne lidt og blive en tykt flydende “sirup”.
  3. Tilsæt til sidst kanelen og rør rundt.

Samling og afbagning:

  1. Pres nu små huller med fingrene ned i dejen, som en typisk brunsviger.
  2. Hæld ca. en skefuld sukkermasse over hver muffin og tryk igen med dine fingre.
  3. Bag nu brunsviger muffins med kanel i ovnen ved 200 grader i 12-15 minutter – til gyldne.
  4. Afkøl en smule og pynt evt med glasur og slik, hvis brunsviger muffins med kanel skal bruges til en god børnefødselsdag. Eller bare nyd dem som de er, snaskede, lune og bløde.

Velbekomme!

Og Hey! Følg gerne bloggen oppe i hjørnet på den grønne knap FØLG BLOG – så er du sikker på at du ikke går glip af nogle opskrifter!

Brunsviger-muffins-med-kanel img_6600 img_6601

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Magiske dadelkugler