Brunsviger muffins med kanel

Julesmåkager fyldt med smag

Julesmåkager

Opskriften er lavet for Chrichri.dk

Den søde decembertid nærmer sig, og det er tid til at komme igang i det søde køkken. Hjemme hos mig står den altid på julet småkagebagning når vi nærmer os den her tid. Småkager i form af pebernødder, julesmåkager, brunkager og så videre. Disse lækre julesmåkager er oplagte at lave sammen med børnene, da de er perfekte at pynte med glasur og krymmel – rigtig julehygge! En fordel med denne julekagedej er, at du sagtens kan lave den flere dage i forvejen, og så kan den ligge klar på køl, til du skal hygge, bage og pynte dem. Så det er bare med at komme igang, så du har en god julesmåkagedej klar på køl til weekenden.

 

Ingredienser til julesmåkager fyldt med smag

(30-40 julesmåkager afhængig af udstikker)

  • 100 g smør (stuetemperatur)
  • 100 g brun farin
  • 1 æg
  • 0,5 tsk bagepulver
  • 2 tsk kanel
  • 0,5 tsk stødt ingefær
  • 1 tsk nelliker
  • 285 g mel

Pynt:

  • 1/2 bæger Æggehvide
  • 2 dl flormelis flormelis

 

Fremgangsmåde:

  1. Pisk smør og sukker luftigt
  2. Tilsæt ægget og pisk videre
  3. I en anden skål blandes alt det tørre – start med 220 g mel
  4. Pisk det tørre ned i det våde – pisk til melet er samlet med det våde
  5. Tilsæt lidt mel af gangen til at dejen er blød uden at være klistret
  6. Pak julekagedejen ind i folie og læg den på køl et par timer eller natten over
  7. Efter dejen er kølet ned, tages dejen ud og hviler ca 30 minutter
  8. Rul herefter julekagedejen ud i ca. 0,3-0,5 cm og udstik dejen i ønskede forme
  9. Bag julesmåkagerne i ovnen ved 190 grader i 8-10 minutter – til de får en gylden overflade
  10. Afkøl julesmåkagerne og lav glasur lavet af æggehvider og flormelis. Hæld lidt af æggehviderne i af gangen, og rør rundt til en fast konsistens.
  11. Pynt julesmåkagerne med glasur og krymmel/andet pynt

Velbekomme!

 

img_6697 img_6698 img_6699

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brunsviger muffins med kanel