Brownie ala after eight

Brownie med karamelmousse

Brownie med karamelmousse

Nytårsaften nærmer sig og der skal derfor overvejs hvilken kage der skal serveres til dessert. En kage der altid er et hit er en brownie. En anden ingrediens der også altid er et hit er karamel. Denne kage er derfor en god kombination af det bedste og hvad jeg vil forstå som et godt forslag til dessert. Brownie med karamelmousse kan sagtens laves flere dage før og komme på frys. Kagen kan desuden samles aftenen før nytårsaften så du kun har pyntningen inden gæsterne kommer. En sikker vinder til nytårsaften. En brownie med karamelmousse må være et hit! Jeg ved hvert fald, hvilken dessert jeg skal servere for mine gæster nytårsaften. Mon ikke du også ved det nu?

Ingredienser til brownie med karamelmousse:

(Kage i 16 cm springform – ca. 6-8 personer)

Brownie:

  • 100 g smør
  • 2 æg
  • 2,5 dl sukker
  • 1,5 dl hvedemel
  • 4 spsk kakao
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 145 g chokolade

Karamelmousse:

  • 5 husblas
  • 1 dåse dulche de leche = 400 g fast karamel fra dåse (Der gemmes 2 spsk af karamellen til pynt)
  • 6 dl fløde
  • 1 nip salt

Pynt:

 

Fremgangsmåde Brownie med karamelmousse:

Brownie:

  1. Begynd med at smelte smør i en gryde
  2. I en skål piskes sukker og æg til en luftig æggesnaps
  3. I en anden skål blandes alt det tørre
  4. Det smeltede smør hældes i æggesnapsen og røres rundt
  5. Alt det tørre sigtes ned i æggesnapsen og vendes rundt forsigtigt uden at slå luften ud
  6. Tilsæt tilsidst den hakkede chokolade
  7. Beklæd bunden af springformen (16 cm) med bagepapir og hæld browniedejen i springformen (der er måske en smule dej til overs, men denne kom jeg i små muffin forme – ikke dårligt med små smagsprøver)
  8. Bag brownien i ovnen ved 160 ved 25-30 minutter
  9. Den må gerne være lidt blød, da den sætter sig på køl
  10. Når brownien er bagt sættes brownien på køl til den er kølet helt af

 

Karamelmousse:

  1. Kom husblas i en skål med rigeligt vand
  2. I en gryde opvarmes karamellen fra dåse (minus 2 spsk som bruges til pynt) til det bliver flydende og kan røres rundt uden klumper
  3. Den udblødte husblas kommes i den flydende karamel og røres rundt
  4. Karamellen sættes nu til at køle af
  5. I mellemtiden piskes fløden til let skum
  6. Når karamellen er kølet ned til 35 grader, vendes flødeskummet i karamellen lidt af gangen

 

Samling af kage:

  1. Tag kagen fra køl og beklæd indersiden af springformen med kageplast
  2. Hæld nu karamelmoussen over brownien
  3. Bank springformen et par gange ned i bordet, så luftbobler bliver slået ud af moussen
  4. Sæt springformen på køl mindst 4 timer eller natten over
  5. Den resterende mousse der skulle være til overs fyldes i silikoneforme i halvkugler
  6. Silikoneformene fyldes helt og bankes ligeledes, så luftboblerne forsvinder
  7. Skrab silikoneformen så moussen flugter formens kanter
  8. Kom husholdningsfilm over silikoneformen og moussen og sæt denne på køl i minimum 2 timer

 

Pyntning af kage:

  1. Tag brownie med karamelmousse ud fra køl, og frigør springformen samt kageplasten fra moussen
  2. Du kan med fordel bruge en kniv til at løfte kageplasten fra moussens sider når du trækker plasten fra moussen
  3. Pynt karamelmoussen med karamelmousse halvkugler direkte fra frost
  4. Afsæt dutter af karamel rundt omkring på kagen
  5. Pynt med karamelkugler og guldstøv
  6. Server kagen med det samme eller sæt den på køl igen

Velbekomme!

Brownie med karamelmousse Brownie med karamelmousse img_6979

   

4 kommentarer

  • Ghita

    Hej igen
    Tak for dit svar

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ghita

    Hej Nanna
    Tror du ikke formen har været større end 16 cm – portionen af brownie virker meget stor til den lille form?
    Tak for fine billeder og super god inspuration

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brownie ala after eight