Opskriften er lavet for Chrichri.dk
I julen hører pebermynte stænger også kaldt candy canes til. De har en frisk smag og passer perfekt sammen med chokolade. En kombination af chokolade og pebermynte minder om after eight chokoladen. Denne opskrift består derfor af en klæg og god brownie med en creme cheese frosting med smag af pebermynte og drys af candy canes. Disse små browniebidder er perfekte som en lille snack eller konfekt og dine gæster vil helt sikkert synes godt om dem. Brownien og frostingen kan sagtens laves på forhånd og så samles når gæsterne kommer. På den måde kan du have basisingredienserne til at stå på køl i juledagene og udstikke små browniebidder når dine gæster skal smage – og på den måde hele tiden servere friske brownies ala after eight. Der er ikke længe til juleaften og denne fredag skal fejres med disse lækre brownies med after eight smag. Mon ikke også din skal det? Her er opskriften:
Ingredienser til brownie ala after eight:
Brownien:
- 50 g smør
- 1 æg
- 1,5 dl sukker
- 3/4 dl hvedemel
- 3 spsk kakao
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 tsk bagepulver
- 80 g mørk chokolade (60-70 %)
Creme cheese frosting:
- 100 g flormelis
- 80 g smør (stue temp)
- 50 flødeost
- 10 dråber pebermynteolie
Andet:
- Candy Canes til pynt på frosting
- Udstikker 5 cm i diameter
- Tyllepose
- Tyl (Wilton 4B)
Fremgangsmåde:
Brownie:
- Smelt smør i en gryde til det er gyldent
- Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps i en skål. Det skal piskes til de fleste sukkerkorn er væk
- I en skål blandes mel, kakao, vaniljesukker og bagepulver
- Hæld nu smør ned i æggesnapsen og vend rundt
- Vend nu alt det tørre ned i æggesnapsen og rør let rundt
- Hak den mørke chokolade og vend den i browniedejen
- Beklæd bunden af en 16 cm springform med bagepapir og hæld browniedejen ned i springformen
- Bag brownien ved 160 grader i 20-25 minutter
- OBS: brownien må gerne være en smule klæg, da den sætter sig på køl
- Når brownien er bagt sættes den på køl til den er kølet helt af
Pebermynte creme cheese frosting:
- Pisk den stuetempereret smør lyst og luftigt
- Tilsæt flormelis og pisk videre til sukkeret og smør er lyst og luftigt
- Tilsæt nu til sidst flødeosten og pebermynteolien og pisk kort i frostingen til flødeosten er rørt sammen med smørmassen
- PAS PÅ med ikke at piske frostingen for længe, for så vil den blive flydende og vil ikke kunne stå, når den sprøjtes ud
- Kom creme cheese frostingen på en sprøjtepose med tyl
Samling af kagerne:
- Tag brownien fra køl og udstik browniebidder med udstikkeren
- Sprøjt toppe af pebermynte creme cheese frostingen
- Bank Candy canes i små stykker og drys disse på toppen af frostingen
- Server med det samme eller sæt kagerne på køl
Velbekomme!