Reklame for Svansø og Skælskør Frugtplantage. Vi nærmer os meget snart december og det betyder for mig kager med kirsebær. Kirsebær cheesecake er derfor mit første bud på dette års julekage til julefrokosten med familien eller vennerne.
Bunden er lavet på digistive kiks, mandelsplitter fra Svansø (reklame) og kirsebærsirup. Cheesecake massen er lavet på citronsaft, flødeost, vanilje og flødeskum. Den lækre kirsebær cheesecake er toppet med et dejligt lag “gele” iform af pureret kirsebærsause fra Skælskør Frugtplantage), som har lavet det nemt at anvende direkte fra karton. Kirsebærsauce er noget, jeg ikke rigtig tænker på om sommeren og derfor altid køber færdigt til jul. Og der findes jo mange varianter, der smager rigtig godt og der har Skælskær Frugtplantage en af dem!
Kagen er en dessert der nemt kan laves dagen før, dine gæster kommer. Cheesecaken skal nemlig sætte sig, og kan ved fordel sættes sig på køl natten over. På selve dagen skal kun kirsebærgele og kirsebærbomber laves til toppen og på køl/frys, til det har sat sig. Kagen pyntes med kirsebærbomber og guldmønter lavet på rød skovsyre med guldstøv. Og så er der dessert! God bagning!
Ingredienser til Kirsebær cheesecake:
Antal personer: 6-8 personer
Sværhedsgrad: Mellem-svær
Arbejdstid: 1-2 timer + køletid 6-8 timer
Materialer: Kagering 17 cm, kageplast og silikoneform med halvkugler ca 3 cm diameter
Kiksebund:
- 200 g digistive kiks
- 80 g smeltet smør
- 20 g mandel splitter (Svansø)
- 1/2 tsk kanel
- 2 spsk kirsebærsirup (kan undværes – jeg har købt min i Søstrene Greene)
Cheesecake masse:
- 3 blade husblas
- saft fra 1 lille citron (svarende til 1/4 dl)
- 2 tsk vaniljepasta (flydende sirup med ægte vanilje)
- 400 g neutral flødeost
- 100 g flormelis
- 2 dl fløde
Kirsebærgele og bomber:
- 3,5 blad husblas
- 3,5 dl pureret kirsebærsauce (Skælskør Frugtplantage)
Andet:
- Skovsyre
- Guldstøv
Fremgangsmåde til Kirsebær cheesecake:
Kiksebund:
- Blend digistive kiks til krummer
- Tilsæt smeltet smør
- Tilsæt herefter mandelsplitter og kirsebærsirup (hvis du kan finde dette, ellers kan dette undværes)
- Stil en kagering på et bræt med bagepapir på og beklæd indersiden med kageplast
- Pres kiksebunden helt flad langs kageringen
- Sæt kiksebunden på køl imens cheesecake massen laves
Cheesecake massen:
- Udblød husblas i vand i 10-15 minutter
- Pres citronsaft og varm det godt op i en gryde
- Kom husblas i den varme citronsaft og udblød denne heri, lad den stå og køle let
- Pisk herefter flødeost med flormelis og vaniljepasta
- I en anden skål piskes fløde til let flødeskum
- Vend flødeskum og flødeostmasse sammen
- Kom en lille del flødemasse ned i citronsaften og pisk den godt rundt
- Gentag endnu engang til massen er afkølet let
- Hæld herefter den lune husblas masse over i den resterende flødemasse og vend det sammen (Skal have et par hurtige slag)
- Hæld cheesecake massen i kageringen ovenpå kiksebunden og fordel den jævnt, så den får en flad overflade
- Bank bunden let, så luftbobler forsvinder fra midten af kagen
- Stil kagen på køl i 4-6 timer til den har sat sig helt, hvorefter kirsebærgele kan laves og hældes på kagen
Kirsebærgele og bomber:
- Udblød husblas i rigeligt vand i 10-15 minutter
- Varm kirsebærsauce i en gryde
- Kom husblas ned i kirsebærsaucen og lad den køle af til ca. 25-30 grader
- Hæld kirsebærsaucen ovenpå cheesecake massen og gem ca. 0,5 dl at kunne støbe små bomber af kirsebærgele som skal på frys (Jeg brugte silikoneforme i halvkugler ca. 3 cm i diameter.)
- Kirsebær cheesecaken sættes på køl og silikoneformen med bomberne sættes på frys i 2-3 timer til begge dele har sat sig helt
- Befri herefter kagen fra kageplast og placer på et fad
- Pynt med kirsebærbomber og guldstøv fra rød Skovsyre (for dette dyppes den røde skovsyre i guldstøv og presses kort ned på geléen)
- Server med det samme!
Velbekomme!