Rabarberkage med vaniljecreme og bær

Reklamelinks er markeret med*.

Denne rabarberkage med chokoladeganache, vaniljecreme, og friske bær på toppen må være perfekt til tiden lige nu. Opslriften er super nem og er delt op de de forskellige steps, som du skal igennem for at få denne dejlige rabarberkage med vanilje. God bagelyst!

Ingredienser til rabarberkage med vaniljecreme:

Antal: 6-8 personer
Sværhedsgrad: Mellem
Redskaber: 20 cm springform

Rabarberkage:
  • 100 g hvedemel
  • 90 g sukker
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1/4 tsk natron
  • 1 nip salt*
  • 1 tsk vaniljesukker eller vaniljepasta*
  • 70 g blødt smør
  • 1,5 æggehvider
  • 80 g vaniljeskyr
  • 1 tsk vaniljeessens eller 2 tsk vaniljepasta
  • 0,3 dl sødmælk
  • 80 g rabarber
  • 80 g hindbær
Vaniljecreme:
  • 5 æggeblommer
  • 6 spsk sukker
  • 1 spsk majsstivelse
  • 1 tsk vaniljepasta*
  • 4 dl sødmælk
  • 1 dl fløde til piskning når cremen er kold
Chokoladeganache:
  • 3/4 dl fløde
  • 1 tsk glucose sirup
  • 80 g chokolade 75 %
Chokoladepynt:
  • 50 g mørk chokolade lavet til snirkler

Fremgangsmåde:

Rabarberkage:
  1. I en skål blandes hvedemel, sukker, bagepulver, natron, salt og vaniljesukker og sættes til side
  2. I en anden skål piskes den bløde smør sammen med æggehvider (denne kan godt skille lidt, men vil samle sig, når de tørre ingredienser kommer i)
  3. Pisk herefter skyr og vaniljeessens i æg/smørmassen
  4. Vend/pisk herefter de tørre ingredienser i de våde og lad massen køre lind
  5. Tilsæt lidt efter lidt sødmælk og lad dejen blive en ens tykt flydende dej
  6. Vend rabarber og hindbær i dejen
  7. Smør eller spray formen (20 cm springform) med smør
  8. Bag rabarberkagen i ovnen ved 175 grader alm luft i ca. 25-30 minutter (Test ved en nål slipper dejen)
  9. Afkøl helt inden den tages ud af formen
Vaniljecreme:
  1. I en gryde kommes æggeblommer, sukker, vaniljepasta og majsstivelse
  2. Når ingredienserne er pisket sammen og fri for klumper piskes mælken i
  3. Varm nu ingredienserne op ved mellem varme og under piskning (hold øje, for pludselig går det stærkt)
  4. Når vaniljecremen begynder at tykne lad den så slå bobler et par minutter
  5. Kom cremen i en beholder og sæt husfilm over cremen (den skal ned på cremen, så der ikke dannes kondens under filmen)
  6. Afkøl cremen helt inden den piskes op igen og vendes med flødeskum
Chokolaeganache:
  1. Varm fløde og glucosesirup op til lige under kogepunktet (inden det bobler)
  2. Kom chokolade i en skål
  3. Hæld den varme fløde over chokoladen og lad den stå 1 minut
  4. Rør herefter i bunden af skålen med en dejskraber indtil ingredienserne samler sig til en blød og cremet ganache
  5. Fordel ganachen på rabarberkagen
  6. Sæt på køl indtil samling med vaniljecreme
Chokoladesnirkler:
  1. Temperer den mørke chokolade
  2. Fordel den på et stykke kageplast og træk striber med en takket palet
  3. Lad chokoladen sætte sig lidt hvorefter den snurres omkring sig selv
  4. Lad chokoladen sætte sig helt inden snirklerne befries fra hinanden
Samling af rabarberkage med vaniljecreme:
  1. Kom rabarberkagen på et fad
  2. Pisk den kolde vaniljecreme let, og vend med flødeskum. Kom på kagen og fordel den i et jævnt lag
  3. Pynt med friske bær og chokoladepynt

Velbekomme!

Er du vild med rabarber, så skal du prøve andre af mine opskrifter med rabarber: Rabarber flødeboller med cookiebund, Crumble med rabarber, jordbær og vaniljecreme og Rabarber trifli med hvid chokolade Crumble 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *