Rabarbermuffins med flødebolleskum

Reklamelinks er markeret med*. Indeholder reklameprodukter.

Det er rabarbersæson, og hvad er bedre end at lave rabarbermufins med flødebolleskum – dyppet i den lækreste hvide chokolade. Disse muffins er super nemme at lave, og tager ikke længe fra start til de er bagt og skal afkøle. Når rabarbermuffins er afkølet laves flødebolleskummet og sprøjtes på. Flødebolleskummet skal sætte sig i ca. 30 minutter før det dyppes i den farvede chokolade. Velbekomme 😉

Ingredienser til rabarbermuffins med flødebolleskum:

Antal: 18 muffins
Sværhedsgrad: Mellem
Arbejdstid: 2-3 timer
Redskaber: Muffinform*

Vaniljekage:
  • 200 g hvedemel
  • 175 g sukker
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk natron
  • 1 nip salt*
  • 2 tsk vaniljesukker eller vaniljepasta*
  • 125 g blødt smør
  • 3 æggehvider
  • 170 g vaniljeskyr
  • 1 tsk vaniljeessens eller 2 tsk vaniljepasta
  • 1/2 dl sødmælk
  • 125 g rabarber
  • 125 g hindbær
Flødebolleskum:
  • 300 g sukker
  • 1,2 dl vand
  • 50 g glucose sirup
  • 4 æggehvider
  • 2 spsk sukker (til æggehviderne som piskes)
  • 2 tsk vaniljepasta*
Chokoladeovertræk:
  • 500 g hvid chokolade (Callebaut, reklame)
  • Ønskede kakaosmør farver (Mona lisa decorations power flower, reklame)
  • Guldstøv

Fremgangsmåde:

Rabarbermuffins:
  1. I en skål blandes hvedemel, sukker, bagepulver, natron, salt og vaniljesukker og sættes til side
  2. I en anden skål piskes den bløde smør sammen med æggehvider (denne kan godt skille lidt, men vil samle sig, når de tørre ingredienser kommer i)
  3. Pisk herefter skyr og vaniljeessens i æg/smørmassen
  4. Vend/pisk herefter de tørre ingredienser i de våde og lad massen køre lind
  5. Tilsæt lidt efter lidt sødmælk og lad dejen blive en ens tykt flydende dej
  6. Vend rabarber og hindbær i dejen
  7. Smør eller spray muffinformene med smør
  8. Fyld formene ca. 3/4 op
  9. Bag rabarbermuffins i ovnen ved 175 grader alm luft i ca. 15-17 minutter (Test ved en nål slipper dejen)
  10. Afkøl helt inden de vendes ud af formene
Flødebolleskum:
  1. I en gryde kommes sukker, vand og glucose
  2. Varm ingredienserne op til 118 grader
  3. Når ingredienserne er ved at være omkring 112 grader piskes æggehvider hvide og luftige i en skål med lidt ekstra sukker
  4. Når sirup er 118 grader hældes den i en tynd stråle i æggehviderne under piskning
  5. Pisk flødebolleskummet til det er afkølet, hvidt og sejt
  6. Pisk til sidst vaniljepastaen i
  7. Kom flødebolleskummet på en sprøjtepose med en ønsket tyl
Chokoladeovertræk:
  1. Temperer den hvide chokolade og tilsæt kakaosmør/farve til den ønskede farve (Hvis du ikke er heldig at have de smarte fra Mona lisa, så har du måske nogle almindelige kakaosmør farve)
  2. Dyp flødebolleskummet i chokoladen og lad det størkne
  3. Drys med guldstøv

Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *