Reklame for Skælskør Frugtplantage. Reklamelinks er markeret med *.
Når datoen er ved at ramme store bede dag, ved alle vidst hvad det betyder. Det betyder varme hveder. Jeg spiser varme hveder hvert år, men tænkte, at de i år skulle laves som en dessert, frem for de ellers lækre boller. En dessert der enten kan spises om aftenen, dagen inden, eller som en lækker en som tilbehør til en god brunch på bededag. Opskriften her er på de lækreste varme hveder som vafler spist med en frisk jordbærcreme lavet på Skælskør Frugtplantages jordbærmarmelade og skyr (eller flødeskum, hvis du ønsker dette). Opskriften er super simpel og tager ikke mere end 30 minutter at lave til de er klar til at blive spist. Mon ikke du skal prøve lidt en anden slags hvede men stadig med massere af kardemommesmag?
Ingredienser til Varme hveder som vafler med jordbærcreme:
Antal: 6 store vafler (med 6 hjerter)
Sværhedsgrad: Let
Arbejdstid: 30 minutter
Vaffeldej:
- 300 g hvedemel
- 2 tsk kardemomme
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk vaniljesukker
- 3 spsk sukker
- 3 æg (delt i hvider og æggeblommer)
- 3 dl kefir (eller kærnemælk)
- 75 g smeltet smør
- fedtstof til vaffeljernet
Jordbærcreme:
- 200 g skyr eller 2-3 dl flødeskum (Alt efter hvor dessertagtige du vil lave dem)
- Jordbær marmelade fra Skælskør Frugtplantage
- Friske jordbær
Fremgangsmåde:
Vaffeldej:
- Bland først alle de tørre ingredienser, mel, sukker, vanilje, bagepulver, kardemomme og sukker i en skål
- Kom herefter kefir i en anden skål og kom æggeblommerne deri
- Hviderne skal i en skål for sig
- Kom nu de sammenpiskede kefir og æggeblommer i de tørre ingredienser under omrøring
- Tilsæt herefter den smeltede smør
- Pisk æggehvider til hvide og stive og vend dem i vaffeldejen
- Steg vaflerne i et vaffeljern med fedtstof (jeg bruger smør på spray)
Jordbærcreme:
- Vend skyr sammen med jordbærmarmelade (eller pisk flødeskum og vend det sammen med jordbærmarmelade, alt efter hvad du ønsker)
- Server med det samme
Velbekomme!
Hvis du er mere til de traditionelle hveder, kan du finde en opskrift HER.