Blondie med pecannødder og jordbær og rabarberskum

Blondie med pecannødder

Reklame for Svansø og Skælskør Frugtplantage. Reklamelinks er markeret med*.

En nem dessert er en blondie med en nem skum på toppen. Denne blondie med pecannødder og jordbær-rabarberskum er lavet på hvid chokolade, pecannødder fra Svansø og toppet med en færdig jorbær-rabarberskum fra Skælskør Frugtplantage. Desserten er super nem at lave og kan nemt laves på kort tid. Forbered eventuelt blondiebunden med pecannødder dagen før, og pynt blondien af med jordbær-rabarberskum lige inden servering og pynt med friske jordbær. De kan godt pyntes et par timer før de skal serveres, hvis du vil være i god tid. Opbevar da på køl indtil servering.

Ingredienser til blondie med pecannødder og jordbær og rabarberskum:

Antal personer: 9
Sværhedsgrad: Nem
Arbejdstid: 30-40 minutter + bage- og køletid
Redskaber: 2 cm tyl*, guldstøv*

Blondie med pecannødder:
  • 90 g sukker
  • 2 hele æg
  • 100 g smør
  • 175 g hvid chokolade
  • 60 g mel
  • 2 håndfulde pecannødder (Svansø)
  • 1 håndfuld hvid chokolade
Jordbærskum:
  • 2 dl fløde
  • 1,5 dl Jordbær og rabarber grød (Skælskør frugtplantage)
  • Friske jordbær
  • Guldstøv

Fremgangsmåde:

Blondie med pecannødder
  1. Pisk en luftig æggesnaps af sukker og æg
  2. Smelt imens smør i en gryde
  3. Når smør er smeltet, tages det af varmen og så tilsættes den hvide chokolade
  4. Rør til chokoladen er smeltet i smørret
  5. Vend herefter smør/chokolademassen i æggesnapsen
  6. Si herefter mel i dejen
  7. Beklæd en firkantet form på 18×18 cm med bagepapir
  8. Hæld dejen deri og drys med knækkede pecannødder og hvid chokolade
  9. Bag karamelblondien ved 160 grader i 17-20 minutter
  10. Afkøl i køleskabet inden den skæres ud og spises med jordbærskum
Jordbær og rabarberskum:
  1. Pisk flødeskum til en blød men fast flødeskum
  2. Bland jordbær og rabarbergrød i flødebolleskummet
  3. Kom skummet på en sprøjtepose med en rund til
  4. Sprøjt skum på blondiebunden og pynt

Velbekomme!

Hvis du er vild med blondiebund og en topping, skal du prøve denne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *