Smoothie Bowl - med rødbede og jordbær

Luksus banankage med karamel og chokofrosting

img_5216

Hvem kan ikke lide banankage? Herhjemme er det altid et hit. Denne banankage er en luksus banankage med marcipan, chokolade, karamel og luftig chokofrosting. Den smager himmelsk! Hvis ikke man er til marcipan, kan dette evt. skiftes ud med hasselnødder, valnødder eller andet lækkert. Og med en god kop kaffe er denne banankage perfekt til en god eftermiddag med familien. Prøv den!:

 

Ingredienser til luksus banankage:

(kage til ca. 8-10 personer – afhængig af sult!)

(20 cm i diameter springform, eller 3×10 cm i diameter )

Banankagedej:

  • 50 g brun farin
  • 1 tsk vanilje sukker
  • 100 g alm sukker
  • 3 mellem str. æg
  • 90 g smeltet smør
  • 100 g mel
  • 1 knivspids salt
  • 1,5 tsk bagepulver
  • 3 modne bananer, most til grød
  • 100 g chokolade
  • 75 g marcipan

Chokofrosting:

  • 300 g flormelis
  • 25 g kakao
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 90 g blødt smør
  • 2 spsk mælk

Andet:

  • Dulce de leche (købt færdig og klar til brug)
  • Dulcey kugler eller hakket chokolade

 

Fremgangsmåde til luksus banankage:

Banankage:

  1. Først pisker du æg, sukker og brun farin til en luftig masse.
  2. I mellemtiden smelter du smørret i en gryde, og lader det køle lidt af.
  3. Tilsæt den afkølede smør til ægge/sukkermassen.
  4. Herefter blander du mel, bagepulver og salt, og sier det ned i dejen.
  5. Nu moser du bananerne til alle klumper er væk, og tilsætter dejen.
  6. Hak herefter chokoladen og marcipanen, og tilsæt dejen.
  7. Beklæd nu springformens bund med bagepapir, og smør siderne med fedtstof. (bagepapiret i bunden gør, at det er let at løfte kagen fra springformens bund).
  8. Hæld banankagedejen i springformen eller springformene. (Jeg lavede min banankage i 3 små forme af 10 cm diameter)
  9. Bag nu banankagerne i ovnen på 175 grader i ca. 15-20 minutter – til dejen slipper en nål. (Hvis du bager i en stor springform på 20 cm, skal du beregne noget længere tid – omkring 30-40 minutter)
  10. Lad banankagerne køle af.

Karamel og chokofrosting:

  1. Bland alle ingredienser, og pisk til en luftig masse.
  2. Kom chokofrostingen på sprøjtepose med tyl, og sprøjt ud på kagen.
  3. Kom dulce de leche på sprøjtepose med tyl, og lav små dutter på chokofrostingen.
  4. Drys med dulcey kugler, eller hakket chokolade.

Velbekomme!

Kan du godt lide banankage, så skal du prøve opskriften på denne banankage aka bananbrød?

Og Hey! Følg gerne bloggen oppe i hjørnet på den grønne knap FØLG BLOG – så er du sikker på at du ikke går glip af nogle opskrifter!

img_5214

img_5215

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smoothie Bowl - med rødbede og jordbær