Reklamelinks er markeret med *.
En marmorkage et normalt en sandkage piftet op med lidt kakao, hvis man finder den helt gamle version. Denne version er en luksus marmorkage lavet på både brownie med mørk chokolade og blondie på karamelliseret hvid chokolade, hvilket gør den dejlig klæg og snasket frem for tør og luftig, som jeg synes den oprindelige er.
Opskriften består af en kombi af brownie og blondie, hvor dejen laves på samme tid og halveres ved chokoladeprocessen. Alternativt kan man halvere mængderne udover chokolade, og lade hhv browniedejen og blondiedejen hver for sig.
Jeg kan godt lide min brownie og blondie godt klæg og fast, og bager den hellere 2 minutter for lidt end for meget.
Ingredienser til marmorkage af Brownie og Blondie:
Antal personer: 8-10
Sværhedsgrad: Let
Redskaber: Bradepande 20×32 cm
- 160 g smør
- 90 g Mørk chokolade (Kan købes HER*)
- 90 g Karameliseret chokolade (GOLD chokolade*)
- 400 g sukker
- 4 æg
- 1 tsk vaniljesukekr
- 200 g mel
- 1 nip flagesalt
Fremgangsmåde til marmorkage af brownie og blondie:
- Pisk en luftig æggesnaps af æg, sukker og vaniljesukker
- Imens smeltes smør i en gryde og de to slags chokolade vejes op i to skåle
- Når smør er smeltet fordeles det ligeligt i de to skåle med chokolade
- Opløs chokolade i smørret ved at vende det sammen
- Når æggesnapsen er lys og luftig halveres denne ligeledes i to skåle
- Kom den mørke chokolade i den ene del æggesnaps og den karameliserede chokolade i den anden og vend ingredienserne sammen i hver sin skål
- Opdel melet til hver skål (100g pr dej) og vend det sammen
- Tilsæt et nip salt til dejen
- Kom skiftevis blondie og browniedej i bradepanden
- Miks dejen med en ske så der kommer marmorstriber i marmorkagen
- Bag marmorkagen ved 175 grader alm luft i 20-25 min – til knæg men bagt
- Afkøl inden den skæres ud (på køl)
Velbekomme!
One thought on “Marmorkage af brownie og blondie”