Flødeboller med kaffe – påskeversion

Reklame for Callebaut. Reklamelink til chokoladekøb er markeret med*.

Påsken nærmer sig og derfor er disse flødeboller med kaffe som en påskeversion kommet til verden. Små søde påske flødeboller med kaffe lavet på hvid chokolade (Velvet) fra Callebaut* og de fineste Bunny ører og øjne fra Mona Lisa Decorations. Jeg har i samarbejde med dem fået til udfordring at lave en fortolkning af et påskeæg, og det bedste påskeæg jeg kunne komme i tanke om, var et med skum i midten.

Flødebollerne er lavet på en bagt marcipanbund og samlet med en skal af hvid chokolade. Flødebolleskummet er lavet på kaffe, som giver den dejligste smag af kaffe – helt uden at det bliver for meget. Jeg har lavet et espresso shot på min Nespresso maskine, hvilket er super nemt – min er nemlig indstillet at giv et shot på 0,6 dl, hvilket passer lige til opskriften.
Når flødebolleskummet skal laves, bruges den ene (store) del sukker til sirup, og den anden (1 spsk) til at piske æggehviderne lette og luftige inden den varme (117 grader) hældes i æggehviderne.

Både bunny ører og øjne er tilsendt af Callebaut, og kan umidbart ikke købes, men de kan nemt laves ved fx hvid og mælkechokolade. Vær kreativ! Se evt. how to video på min instagram @Nannabroe Her er opskriften:

Ingredienser til flødebollerm ed kaffe – påskeæg version:

Antal: 4 store, 4 små
Sværhedsgrad: Let til mellem
Redskaber: Termometer, rund tyl, Halvkugle forme silikone (c.a 8 cm og 4 cm i diameter), udstikkere af 8 og 4 cm i diameter).
Arbejdstid: 1,5-2 timer

Hvide chokoladeskaller:
Marcipanbunde:
  • 150 g marcipan
  • Flormelis til udruldning
Flødebolleskum med kaffe:
  • 150 g sukker
  • 0,6 dl kaffe (espresso shot)
  • 3 tsk glucose sirup
  • 2 æggehvider
  • 1 spsk sukker (til æggehviderne som piskes)

Fremgangsmåde til flødebollerm ed kaffe – påskeæg version:

Chokoladeskaller af hvid chokolade:
  1. Temperer din hvide chokolade (maks 27-29 grader) i mikroovnen
  2. Hæld den smeltede chokolade i halvkugle forme af silikone og sørg for at hele halvkuglen er beklædt med chokolade
  3. Vend den derefter på hovedet så den resterende del chokolade falder ud
  4. Lad herefter chokoladen størkne – evt. ved et hurtig chok på køl
Samling af flødebolleskaller med bunny ører og øjne:
  1. Kog vand og kom det i en kop
  2. Find en skarp kniv frem
  3. Pop chokoladeskallerne ud af silikoneformene
  4. Varm kniven i det kogte vand, tøt den af, og lad den derefter lave et snit i skallerne, så de passer til bunny ører
  5. Lim øjnene på med lidt smeltet hvid chokolade eller spiselig lim
Marcipanbunde:
  1. Rul marcipan ud til 0,5 cm tykkelse og udstik i forme af 8 cm og 4-5 cm i diameter og placer dem på en bageplade med bagepapir
  2. Bag i ovnen på 180 grader i 8-10 minutter til gyldne
  3. Afkøl
Flødebolleskum med kaffe:
  1. I en gryde kommes sukker, glucose og kaffe og dette koges til 117 grader
  2. Imens piskes æggehvider luftige og skummende med 1 spsk sukker
  3. Når Siruppen er opnået 117 grader piskes denne i æggehviderne under maks piskning
  4. Pisk 5-10 minutter til flødebolleskummet er let afkølet og luftig
  5. Kom flødebolleskum med kaffe på en sprøjtepose med rund tyl
Samling af flødeboller med kaffe:
  1. Fyld chokoladeskallerne med flødebolleskum med kaffe
  2. Placer den nu fyldte chokoladeskal på marcipanbunden og pres let uden at chokoladen knækker
  3. Gentag med resterende

Velbekomme!

Hvis du er vild med flødeboller, skal du også prøve disse med en god kirsebærskum!

4 thoughts on “Flødeboller med kaffe – påskeversion

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *