Stikkelsbær muffins med citronfrosting

Reklame for Skælskør Frugtplantage.

Påsken nærmer sig og det betyder lækre kager i smukke gule/grønne farver og disse stikkelsbær muffins med citronfrosting er ikke en undtagelse. Disse lækre stikkelsbær muffins er lavet på en hvid kagedej med hvid chokolade og abrikos- og stikkelsesbærmarmelade fra Skælskør Frugtplantage. Derefter er de toppet med en cremet citronfrosting med en midte af igen abrikos- og stikkelsbærmarmelade. En lækker både sød og syrlig marmelade af abrikos og stikkelsbær. Frostingen er tonet let med en gul farve og smagt til med citron saft og skal.

Kagedejen til de lækre muffins er super simpel. Man blander alle de tørre ingredienser, samler de våde, blander med de tørre og tilsætter smeltet smør. Slutteligt vendes hvid chokolade i og marmelade kommes i den færdige kagedej inden bagning. De bages i 10-15 minutter til de er gyldne hvorefter de skal afkøle. Når stikkelsbær muffins er afkølet kan de pyntes og sprøjtes med en lækker og cremet citron frosting. De færdige muffins med frosting pyntes med smeltet hvid chokolade og blomster fra en rød skovsyre.

Ingredienser til Stikkelsbær muffins med citron frosting:

Antal muffins: 12 stk
Sværhedsgrad: Let

Muffindej:
  • 200 g mel
  • 0,5 tsk natron
  • 115 g sukker
  • 1 tsk vanilje
  • 50 g smeltet smør
  • 2 dl kærnemælk
  • 2 æg
  • 100 g hvid chokolade i stykker
  • 1 tsk til hver muffin (ca. 1/2 bøtte) Abrikos stikkelsbær marmelade (Skælskør Frugtplantage)
  • Smør til muffinsforme
Citronfrosting:
  • 400 g smør
  • 500 g flormelis
  • 1/2 dl citronsaft (svarer til en mellem str. citron)
  • Skal fra 1/2 citron
  • Gul pastafarve
  • 1 tsk abrikos og stikkelsbærmarmelade (Skælskør Frugtplantage) til midten af frostingen, når den sprøjtes på de bagte muffins
Pynt:
  • 50 g hvid chokolade
  • Gule blomster fra Rød Skovsyre

Fremgangsmåde til stikkelsesbær muffins med citron frosting:

Muffindej:
  1. Bland alle tørre ingredienser i en skål
  2. I en anden skål blandes æg og kærnemælk
  3. Bland det våde med det tørre
  4. Tilsæt smeltet smør til dejen
  5. Sidst tilsættes den hvide chokolade
  6. Smør muffinsforme med smeltet smør
  7. Kom kagedejen ned i muffinsforme
  8. Tilsæt 1 abrikos stikkelsbærmarmelade til hver muffin og bland det lidt med dejen
  9. Bag stikkelsbær muffins ved 190 grader i 10-12 miutter
  10. Afkøl inden frosting laves og sprøjtes på
Citronfrosting:
  1. Pisk smør til en lys og luftig kontistens
  2. Tilsæt flormelis og pisk videre
  3. Tilsæt citronsaft og skal til frostingen og pisk til den opnår en lys og luftig konsistens
  4. Tilsæt gul farve til den opnår den gule nuance, som du ønsker
  5. Kom frostingen på en sprøjtepose med en stjernetyl og sprøjt en cirkel på muffinsne
  6. I midten kommes 1 tsk abrikos- og stikkelsbærmarmelade fra Skælskør Frugtplantage
  7. Sprøjt derefter frosting oven på, så de får en flot høj top
Pyntning af stikkelsbær muffins:
  1. Smelt den hvide chokolade
  2. Dryp hvid chokolade på citronfrostingen
  3. Pynt med blomster
  4. Spis med det samme eller opbevar på køl (Efter køl stil dem da 30 minutter på køkkenbordet inden servering, så frostingen bliver blød igen – smør gør det hårdt)

Velbekomme!

stikkelsbær muffins med citron frosting
stikkelsbær muffins med citronfrosting

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *