Chokolade dessert med brownie, blåbær og mousse

Reklame for Callebaut. En af mine ynglingsdesserter er klart en chokolade dessert. En lækker chokolade dessert fyldt med massere af chokolade, massere af typer af chokolader kombineret med noget frisk. Denne chokolade dessert er fyldt med god chokolade fra min samarbejdspartner Callebaut samt pyntechokolade fra deres søster brand Moan Lisa Decorations.
Brownien i denne dessert er lavet på mørk chokolade, Callebauts Brazil chokolade på 66,8%. Denne chokolade er ekstra intens, fordi den er lavet på bønner fra ét land eller område. Det gør at smagen fremtræder mere aromatisk og indeholder flere smagsnuancer.
Den lækre chokolademousse er lavet på mælkechokolade, Callebauts Arriba på 39 %. Den giver en dejlig sød chokolademousse, som passer godt til den kraftige browniebund og chokoladeskal (Dome fra Callebaut/Mona Lisa). Dome chokoladeskallen og Mini Cake tops (chokoladegitteret) er færdigstøbte chokoladepynt, som er nemme at anvende med det samme uden at skulle temperere chokoladen.

Chokoladedesserten er til sidst pyntet med en lille rød skovsyre for at give lidt farve til den ellers mørke kage

Hvis du vil forberede dig forinden desserten skal serveres, kan browniebunden, blåbærgrød og chokolademoussen laves et par dage forinden. På dagen kan brownien blot udstikkes og moussen piskes lige inden servering. Efter udstikning af brownie og piskning af mousse kan hele desserten samles og serveres lige efter.

Ingredienser til Chokolade dessert med brownie og mousse:

Antal personer: 7 stk. chokolade dessert
Sværhedsgrad: Mellem
Redskaber: Cirkeludstikker cm. 5 cm, sprøjtepose

Browniebund:
  • 130 g smør
  • 130 g chokolade til smeltning (Callebaut: Brazil 66,8%)
  • 300 g sukker
  • 3 æg
  • 150 g mel
  • 1/4 tsk natron
  • 2 spsk kakao
  • 1 nip salt
Chokolademousse:
  • 1 husblas
  • 2 dl fløde
  • 100 g mælkechokolade (Callebaut: Arriba 39%)
  • 1 nip salt
  • 1 dl fløde til flødeskum, som vendes i den piskede chokoladecreme
Blåbærgrød:
  • 100 g blåbær
  • 2 spsk sukker
  • 1,5-2 spsk vand
Andet:
  • DOME (Chokolade halvkugler fra Callebaut)
  • Mini cake tops (Chokoladepynt fra Mona Lisa Callebaut)
  • Rød Skovsyre

Fremgangsmåde til chokolade dessert med brownie og mousse:

Browniebund:
  1. Smelt chokolade og smør i en gryde
  2. I en skål piskes sukker og æg til en luftig æggesnaps
  3. I en skål blandes mel, natron og kakao
  4. Si det tørre ned i chokoladesmørret og vend rundt til en ensartet masse
  5. Beklæd en kvadratisk (ca 22×22) form med bagepapir og hæld browniedejen heri
  6. Bag brownien ved 175 grader i 25-30 minutter. OBS, brownien skal være blød i midten
  7. Stil brownien på køl i ca. 2 timer, til den har sat sig, hvorefter brownie stykker kan udstikkes til passende størrelse på DOME (chokolade halvkuglerne)
Chokolademousse:
  1. I en skål udblødes husblas
  2. Imens varmes fløde i en gryde
  3. Chokolade kommes i en skål
  4. Når fløden er varm hældes fløden over chokoladen og der vendes til ensartet masse sammen med den udblødte husblas
  5. Kom husfilm over chokoladefløden og lad den afkøle til den er helt kold (ca. 5 grader) hvorefter den piskes til en luftig creme
Samling af chokolade dessert:
  1. Pisk chokoladecremen til en lys og luftig mælkechokoladecreme
  2. Kom cremen på en sprøjtepose med en rund tyl
  3. Fyld DOME (Chokolade halvkuglerne) med blåbærgrød og herefter chokoladecreme
  4. Placer den fyldte DOME på de udstukkede browniebunde
  5. Pynt med chokoladepynt fra MonaLisa og Skovsyre
  6. Server med det samme eller opbevar på køl til servering

Velbekomme!

Søger du efter andre opskrifter med massere af chokolade? Så skal du prøve en af følgende;

Brownie med nougat og kirsebaerganache

Brownie med ganache og gold pynt

Brownie med karamelchokolade

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *