Hvis der er en fastelavnsbolle jeg er blevet vild med, så er det sprøde fastelavnsboller. Denne version er sprøde fastelavnsboller med passionscreme. En let syrlig creme lavet på passionssaft og hvid chokolade sammen med en sprød vandbakkelse. Vandbakkelserne kan nemt laves og serveres flere timer efter eller dagen efter.
Disse fastelavnsboller er nogle søde små syndige nogle, som dine gæster helt sikkert vil synes om. Passionsfrugten giver en let syrlighed til den søde chokolade i cremen. Hvis du ønsker endnu mere syre kan du tilsætte lidt citronskal til den piskede passionscreme. Jeg er vild med dem, så mon ikke du også skal prøv dem? Her er opskriften:
Ingredienser til sprøde fastelavnsboller med passionscreme:
Antal: 15-18 stk.
Sværhedsgrad: Mellem
Arbejdstid: 3 timer (inkl. arbejdstid og køletid)
Passionscreme:
- 3 husblas
- 2 dl fløde
- 1 dl passionsfrugtsaft
- 200 g hvid chokolade
Vanbakkelser:
- 1 dl vand
- 35 g smør
- 2 tsk sukker
- 1 vaniljepasta
- 1 nip salt
- 45 g hvedemel
- 1 æg
Sprød kiks:
- 40 g smør
- 40 g brun farin
- 50 g hvedemel
Fremgangsmåde til sprøde fastelavnsboller med passionscreme:
Passionsfrugtcreme:
- Udblød husblas i rigeligt vand
- I en gryde varmes fløde og passionsfrugtsirup til lige under kogepunktet
- Hak den hvide chokolade og kom det i en skål
- Hæld den varme fløde og passionssaft over chokoladen og opløs chokoladen
- Tilsæt den udblødte husblas og rør til en flydende masse
- Hæld massen på en pose og læg den på frys, så den afkøler hurtigere
Vanbakkelse:
- Kom vand, smør og sukker i en gryde og varm dette op
- Tag gryden af varmen og tilsæt mel under omrøring
- Kom gryden på varmen igen, og lad vandbakkelsesdejen “brænde af” til den er blank
- Kom dejen i en skål
- Pisk ægget sammen og hæld det sammen med vandbakkelsesdejen
- Rør det sammen (først vil dejen skille, hvorefter den vil samle sig til en sej og blank dej)
- Når den er sej og blank kommes vandbakkelsesdejen på sprøjtepose med en rund tyl
- Sprøjt små runde vandbakkelser ud på en bageplade
- Lav herefter den sprøde kiks, som skal ovenpå vandbakkelsen
Sprød kiks og afbagning af fastelavnsboller:
- Bland ingredienserne i en skål til en blød kiksedej
- Rul dejen ud
- Udstik ringe i samme størrelse som vandbakkelserne
- Placer kiksedejen ovenpå vandbakkelserne
- Bag vandbakkelserne i ovnen ved 175 grader alm. ovn i 25 minutter – til gyldne (OBS: Åben ikke ovnen før de er helt færdige, da de kan falde sammen)
- Afkøl de sprøde vandbakkelser
Samling af fastelavnsboller:
- Pisk den helt afkølede passionscreme op til en lys og luftig creme
- Halvdelen af fastelavnsbollerne halveres og fyldes med passionscreme mellem de to lag vandbakkelse
- Den anden fyldes med passionscreme med en tyl i bunden
- De sprøde fastelavnsboller med passionscreme serveres med det samme
Velbekomme!
Er det saften fra normal du bruger? Og blander du den op med lidt vand eller bruger du 1 koncentreret omgang sirup? 🙂
Ja nemlig, man kan købe sådan en grøn flaske med passionssaft 🙂 Jeg bruger det koncentreret.