Hjemmelavet pålægschokolade

Små syndige brownie muffins

Brownie-muffins

Opskriften er lavet til ChriChri. 

Oftest bliver en brownie bagt som en stor kage der kan skæres stykker af. Jeg havde dog den anden dag lyst til at lave små brownie muffins, som kunne serveres i portioner i forme. Disse brownie muffins er fyldt med gode sager i form af god mørk chokolade og smør! Nøj de er gode! De er sprøde på toppen men helt saftige indeni. De er perfekte til lidt friske bær og is til, en perfekt dessert til en god fredag aften med gæster. Dejen tager maks 10 minutter at bikse sammen og så skal de bare bage 15-20 minutter ved 185 grader – og vupti, så har du lune brownie muffins. Hvis du hellere vil have en større brownie kan du sagtens komme dejen i en stor form og så bage den som en hel brownie. Men skal du portionsanrette til en dessert med brownie muffins, så er muffinsforme perfekte! Og nu til den lækre opskrift på små brownies:

 

Ingredienser til små brownie muffins:

(7 stk)

  • 75 g smør
  • 75 g mørk chokolade
  • 100 g sukker
  • 1 æg
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 nip salt
  • 50 g mel

Fremgangsmåde til små brownie muffins:

  1. I en gryde smeltes smør og mørk chokolade
  2. I en skål piskes en luftig æggesnaps af æg, sukker og vaniljesukker
  3. Det smeltede smør og chokolade blandes med æggesnapsen til en luftig chokoladeæggesnaps
  4. Tilsæt blandes mel og salt og tilsættes æggesnapsen, vend rundt til en ens browniedej
  5. Fyld muffinsforme 3/4 med brownie dej
  6. Bag brownie muffins ved 185 grader i 15-18 minutter (De skal stadig være lidt bløde i det, da de sætter sig)
  7. Afkøl og nyd – eventuelt med en god hjemmelavet saltkaramelis

Velbekomme!

 

Og forresten – så husk lige at følg bloggen oppe i hjørnet så du er sikker på at du ikke går glip af noget.

Brownie-muffins img_7603

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavet pålægschokolade