Sprøde fastelavnsboller med hindbær creme – Choux au Craquelin

Fastelavnsboller

Disse fastelavnsboller er en herlig sag af slagsen, og en sprød fastelavnsbolle også kaldt Choux au Craquelin på fransk. Denne fastelavnsbolle er lavet på en vandbakkelses dej med med en sprød kiks ovenpå (heraf: Choux au Craquelin) og en lækker hindbær creme og vaniljecreme indeni. Denne lille franske fristelse var ikke til at modstå og tænkte derfor denne skulle slå slaget for årets fastelavnsbolle på bloggen. Opskriften er let at følge. Det er som at lave en opbagt sovs fra bunden. Det eneste virkelig vigtige ved en vandbakkelsesdej er, at man ikke åbner ovnen imens vandbakkelserne bager – for så kan de træffe at falde sammen og den ellers luftige sprøde lille sag bliver en meget tam flad en. Så her er tålmodigheden din ven! Men frygt ikke! Tålmodighed og ventetiden er skam det hele værd.

Disse fastelavnsboller skal fyldes lige inden de skal serveres, ellers bliver de bløde. Du kan bage dem nogle timer inden de skal serveres og ellers lade dem afkøle ved stuetemperatur eventuelt med et fluenet over eller viskestykke når de er kølet af. Vigtigst af alt er at de ikke må kommes i en bøtte med låg, for så bliver de også bløde. Ja lidt vanskelige, men virkelig det hele værd! Du vil se hvor let det egentlig er, når du først er igang. God bagelyst!

 

Ingredienser til sprøde fastelavnsboller med hindbær creme:

(15 små søde sprøde fastelavnsboller med hindbær creme)

Hindbærmos:

  • 180 g frosne hindbær
  • 1,5 spsk vand
  • 1 spsk rørsukker
  • 1 tsk vanilje

Vaniljecreme:

  • 1 husblas
  • 1 æg
  • 1,5 dl mælk
  • 3 spsk sukker
  • 1 tsk vanilje pasta (vanilje stang kan også bruges)
  • 1 spsk majstivelse
  • 1 spsk flødeskum til når vaniljecremen piskes efter afkøling

Vandbakkelsesdej:

  • 1 æg
  • 1 dl vand
  • 35 g smør
  • 2 tsk sukker
  • 1 nip salt
  • 45 g hvedemel
  • 1/2 tsk vanilje pasta

Sprød kiks:

  • 30 g blødt smør
  • 45 g mel
  • 40 g brun farin

Hindbær creme:

  • 3 dl fløde
  • Al hindbærmosen

 

Fremgangsmåde til sprøde fastelavnsboller med hindbær creme:

Hindbærmos:

  1. Kom alle ingredienser i en gryde og kog i 5-8 minutter
  2. Hindbærmosen skal koges lidt ind, så noget af vandet forsvinder
  3. Sæt herefter hindbærmosen på køl indtil den skal bruges

Vaniljecreme:

  1. Udblød husblas i en skål med rigeligt vand i 10-15 minutter
  2. Kom alle resterende ingredienser i en skål
  3. Jeg plejer at mikse sukker og majsstivelse og herefter tilsætte det våde. På den måde undgår du klumper, da melet er rørt ud med sukkeret
  4. Kog vaniljecremen indtil den tykner under piskning og trækker spor
  5. Når vaniljecremen er kogt tyk, tages den af varmen og den udblødte husblas tilsættes
  6. Vaniljecremen kommes i en skål og der lægges folie helt ned over cremen, og cremen afkøles helt inden brug

Vandbakkelsesdej:

  1. Kom vand, smør og sukker i en gryde og lad det koge let op
  2. Tag gryden af varmen og tilsæt melet under omrøring med en ske eller dejskraber
  3. Dejen vil samle sig og skal røres til den er ensartet
  4. Dejen sættes kort tilbage på varmen og lad den stå 1-2 minutter og “brænde” af – bliver let blank
  5. Kom dejen i en skål og lad den køle kort af 1-2 minutter
  6. Tilsæt et sammenpisket æg lidt af gangen hvor du rører igen med en ske eller dejskraber
  7. Dejen vil først skille til flere stykker. Her handler det om at røre rundt, og så vil dejen samle sig igen. Gentag med resten af ægget
  8. Hæld vandbakkelsesdejen op i en sprøjtepose med en rund tyl
  9. Sprøjt vandbakkelsesdej ud i små kugler af 3 cm i diameter
  10. Tænd ovnen på 175 grader og lav imens den sprøde kiks

Sprød kiks og afbagning:

  1. Miks mel, smør og sukker i en skål
  2. Brug hænderne så smørret bliver lunet let op og dejen samler sig til en lille bold
  3. Rul kiksedejen ud til et par millimeters tykkelse
  4. Udstik kiksedejen ud i 4 cm cirkler og placer dem ovenpå vandbakkelseskuglerne (se billede nedenfor)
  5. Bag nu vandbakkelserne med kiksene oven på i 25-30 minutter. OBS! Her må du ikke åbne ovnen før de er helt gyldne. Hold øje undervejs – her vil du se den lille kiks vil flyde ned over vandbakkelserne og sprække under hævningen – dette er helt rigtigt
  6. Tag vandbakkelserne ud når de har fået godt farve og lad dem køle helt ned inden de fyldes

Hindbær creme, vaniljecreme og fyld:

  1. Pisk de 3 dl fløde til fast skum – gem 1 spsk flødeskum til vaniljecremen
  2. Kom hindbærmosen i flødeskummet og vend det rundt så hindbærmosen er jævnt fordelt
  3. Kom hindbær cremen i en sprøjtepose med en tyl (Jeg brugte 1M fra Wilton)
  4. Pisk vaniljecremen let, så den bliver blød
  5. Tilsæt 1 spsk flødeskum til vaniljecremen og vend denne rundt og kom på sprøjtepose
  6. Halvér en vandbakkelse / fastelavnsbolle og placer vaniljecremen midt i fastelavnsbollen (se billede nedenfor)
  7. Sprøjt nu rundt langs kanten i fastelavnsbollen og ind på midten så hele bunden er fyldt med hindbær creme – ligeledes et lille dut i låget af fastelavnsbollen
  8. Saml fastelavnsbollerne og drys med flormelis
  9. Server med det samme

Velbekomme!

 

Tip: Hvid du ønsker disse fastelavnsboller knap så sprøde og knækkende ved servering, så sæt dem en time på køl efter du har fyldt dem. Så bliver de en smule bløde men stadig lidt sprøde – og så minder de om wiener dej! SÅ SKØNT!

Elsker du fastelavnsboller og kan slet ikke få nok af dem? Så skal du se disse Fastelavnsboller med vaniljecreme eller Fastelavnsboller med marcipan

 

Og Hey! Følg gerne bloggen oppe i hjørnet på den grønne knap FØLG BLOG – så er du sikker på at du ikke går glip af nogle opskrifter!

Fstelavnsboller

Fastelavnsboller img_7154 img_7156 img_7157

 

3 thoughts on “Sprøde fastelavnsboller med hindbær creme – Choux au Craquelin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *