Cookies med tranebær, hvid chokolade og cashewnødder

Cookies-med-chokolade-tranebær-cashewnødder

I julen er det bedste at hygge med god mad og gode kager. For mig hører tranebær julen til, og derfor skulle disse selvfølgelig i nogle cookies. De giver et syrligt modspil til alle de andre søde ingredienser som er i de lækre cookies. Disse cookies er udover tranebær fyldt med lækre cashewnødder og hvid chokolade. Dejen kan desuden med fordel laves flere dage før, og kan så bages når det passer. Den kan også kommes på frys, så du kan lave nybagte cookies til enhver tid. Så hvorfor ikke få lavet disse lækre cookies til i aften eller som en god eftermiddagskage til weekenden og 2. Søndag i advent. Glædelig jul!

 

Ingredienser til cookies med tranebær, hvid chokolade og cashewnødder:

(20-22 stk)

  • 150 g smeltet smør
  • 80 g brun farin
  • 100 g sukker
  • 1 æg
  • 50 g havregryn
  • 200 g mel
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk vanilje
  • 100 g hvid chokolade
  • 35 g tørret tranebær
  • 60 g cashewnødder

 

Fremgangsmåde:

  1. Start med at smelte smør
  2. Kom den smeltede smør og sukker i en skål og pisk det lys og luftig
  3. Tilsæt ægget til massen og pisk videre
  4. I en skål blandes alt det tørre (undtagen nødder, chokolade og tranebær)
  5. Når smørmassen er pisket lys og luftig, tilsættes alt det tørre og der piskes videre til det er samlet til en blød cookie dej
  6. Hak nødder, tranebær og chokolade og tilsæt cookiedejen
  7. Sæt nu cookiedejen på køl, gerne til dagen efter – de kan bages med det samme
  8. Bages ved 190 grader 7-9 minutter – til de er gyldne

Glædelig jul og velbekomme!

 

Tips og andre lækre cookies:

Lav med fordel dejen flere dage før du skal bage cookies og stil dejen på køl. Dejen kan sagtens fryses ned, så du kan forberede den i god tid.

Andre cookie opskrifter:

Cookies med tre slags chokolade 
Havregrynscookies med chokolade og nødder 

Og Hey! Følg gerne bloggen oppe i hjørnet på den grønne knap FØLG BLOG – så er du sikker på at du ikke går glip af nogle opskrifter!

img_6762

img_6761

One thought on “Cookies med tranebær, hvid chokolade og cashewnødder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *