Kanelsnegle med brunkagesmag

Reklame for Kenwood.

En af mine ynglingskager er kanelsnegle. Disse kanelsnegle har en dejlig julet smag af brunkager og er derfor perfekt op til jul. Jeg har fået lov at teste den fineste Kenwood røremaskine Chef XL og dejen har derfor fået sig en ordentlig svingom med de mange 1200 watt. Udover det er dejen nem at lave da alle ingredienser kan vejes i maskinen – sørme smart, så er der mindre opvask! Opskriften er forholdsvis nem og er piftet lidt op med de søde rensdyr som juletema. God bagelyst 🙂

Ingredienser til kanelsnegle med brunkagesmag

Antal: 11 stk 
Sværhedsgrad: let 
Redskaber: Kageringe* 9×5,5cm, Kondibøtte*
Arbejdstid: 2-3 timer
Hævetid: 12-14 timer + 1 time ved stuetemperatur 

GÆRDEJ:
  • 2 dl mælk
  • 10 g gær
  • 2 spsk sukker
  • 1 æg
  • 1 tsk kardemomme
  • 500 g hvedemel 
  • 60 g blødt smør (stue temperatur) 
  • 1 nip salt 
  • 1 æg til pensling 
REMONCE: 
  • 200 g stuetemperatur smør 
  • 100 g brun farin 
  • 100 g hvid sukker 
  • 3 spsk kanel 
  • 1 tsk hvid peber
  • 1 tsk nellike
  • 1 tsk kardemomme
Pynt:
  • 75 g mørk chokolade til gevir
  • M&Ms røde
  • øjne af hvid chokolade

Fremgangsmåde til kanelsnegle med brunkagesmag

GÆRDEJ:
  1. Opløs gær i mælken 
  2. Tilsæt sukker og æg og rør det sammen 
  3. Tilsæt 3/4 af melet, salt og kardemomme og rør dejen til den begynder at samle sig
  4. Tilsæt så smørret i tern og lad dejen ælte videre 
  5. Tilsæt resten af melet og ælt dejen til den bliver glat og blank (10-15 min hvis du har røremaskine) 
  6. Smør en kondibøtte* med neutral olie og hæld dejen heri
  7. Sæt dejen på køl i 12-14 timer eller natten over 
  8. Efter hævning tages dejen ud og stilles på køkkenbordet i 45-60 minutter 
  9. Imens laves remonce 
REMONCE:
  1. Bland alle ingredienser og miks til en ens masse 
  2. Lad remoncen stå på køkkenbordet indtil anvendelse
SAMLING AF KANELSNEGLE MED BRUNKAGESMAG: 
  1. Hæld dejen ud på et meldrysset bord
  2. Rul dejen ud til en rektangel på 0,5-0,75 cm tykkelse
  3. Fordel remoncen jævnt på dejen
  4. Rul dejen til en pølse 
  5. Skær skiver af dejen til ca 5 cm længde og placer dem i dine kageringe eller uden hvis ikke du har disse. 
  6. Lad kanel sneglene hæve i 30 minutter 
  7. Pensel sneglene med æg
  8. Bag kanelsneglene ved 200 grader alm luft i 15-18 minutter til gyldne 
  9. Afkøl inden pyntning
Rensdyrspynt:
  1. Smelt mørk chokolade og sprøjt gevir med en sprøjtepose
  2. lad chokoladen sætte sig helt inden brug
Pyntning:
  1. Brug lidt smeltet chokolade til at sætte rød næse på og øjne (sneglene skal være HELT kolde)

Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *