Indeholder reklame for Callebaut. Reklamelinks er markeret med *.
Mazarinkage er en kage der kan spises året rundt, men det er ofte en kage jeg bager op til jul. Denne mazarinkage med mælkechokolade nr. 823 fra Callebaut er den lækreste og mest svampede mazarinkage jeg længe har lavet. Den indeholder kun få ingredienser og kan laves på kort tid. Den kan holde sig saftig og god i 4-5 dage i en lukket bøtte ved stuetemperatur (min erfaring er at kager, udover brownie, har bedst ved at være ved stuetemperatur frem for køl, da køl gør dem tørre). Opskriften er ligetil, så god bagning 🙂
Ingredienser til mazarinkage med mælkechokolade:
Antal personer: 8 personer
Sværhedsgrad: Let
Redskaber: Bageform lignende denne*
Tid: 1-2 timer inklusiv bagning
Mazarinkage:
- 250 g marcipan
- 150 g sukker
- 125 g smør (stuetemperatur)
- 2 tsk vaniljepasta
- 3 æg
- 75 g hvedemel
- 50 g Mørk chokolade* (mit er nr. 811 på 54,5 % fra Callebaut)
Chokoladeovertræk:
- 200 g Mælkechokolade * (mit er nr. 823 fra Callebaut)
- Guldstøv
Fremgangsmåde til mazarinkage med mælkechokolade:
Mazarinkage:
- I en skål smuldres marcipanen
- Sukker og vaniljepasta tilsættes og dette røres rundt i skolen til det samler sig til en smuldret masse
- Tilsæt herefter det bløde smør og rør det sammen til en cremet og lidt fast konsistens
- Tilsæt et æg ad gangen og rør mazarinmassen sammen til en blød og cremet konsistens
- Vend sidst mel i dejen så dejen får en lidt mere fast struktur og tilsæt den mørke chokolade
- Smør en form med smør og drys med mel i formen
- Kom mazarindejen i formen
- Bag mazarinkagen ved 175 grader almindelig luft i 25-30 minutter til at kagen slipper en nål uden der hænger dej ved
- Afkøl kagen helt inden den vendes ud af formen og får chokolade på
Chokoladeovertræk:
- Smelt chokoladen i skål der kan tåle mikroovn
- Vend mazarinkagen ud af formen på et fad
- Fordel mælkechokoladen ud på kagen i et jævnt lag som også løber lidt ned at siderne
- Drys med guldstøv
- Server!
Velbekomme!
Hvis du elsker mazarinkage, skal du også se denne 🙂