Drømmekage cookies

Reklamelinks er markeret med *.

Jeg tror, at dette er den første drømmekage cookie, jeg nogensinde har set. Jeg har ikke set noget lignende på google, så måske det også er første gang for dig. Disse lækre drømmekage cookies er lavet på en lækker lys cookiedej med hvid chokolade og toppet med en drømmekage masse lige inden de skal bages. Drømmekage cookies bages i 6-8 minutter, så de stadig er lidt klæge i midten under drømmekagetoppingen.

En drømmekage cookie er en blanding mellem en drømmekage og en chocolate chip cookie. Cookien er lavet på kun hvidt sukker, så det minder om den hvide drømmekagebund. Til cookiedejen har jeg anvendt kagemel*, som gør cookien ekstra sprød og god. Drømmekagetoppingen er lavet af smør, brun farin og kokos, så det giver den lækreste smag af drømmekagetoppen på en drømmekage. Jeg siger dig, du kommer ikke kun til at lave disse drømmekage cookies en gang – men MANGE gange! Velbekomme!

Ingredienser til drømmekage cookies:

Antal: 10 stk
Sværhedsgrad: Let
Arbejdstid: 30-45 minutter + bagetid

Cookie:
  • 75 g smør (smeltet)
  • 100 g sukker (hvidt sukker)
  • 1 tsk vanilje
  • 1 æg
  • 150 g kagemel*
  • 1/2 tsk natron
  • 1/4 tsk salt
  • 80 g Hvid chokolade *
Drømmekagetopping:
  • 50 g blødt smør
  • 50 g brun farin
  • 30 g kokos

Fremgangsmåde til drømmekage cookies:

Cookies:
  1. Smelt smør til det næsten er flydende
  2. Pisk sukker, vaniljesukker og smør sammen til det samler sig og tilsæt ægget og pisk videre til massen bliver mere lyst og cremet
  3. I en anden skål blandes kagemel*, salt og natron som efterfølgende piskes vendes i cookiedejen
  4. Vend til sidst hakket eller små knapper af hvid chokolade i cookiedejen
  5. Sæt dejen på køl i 2 timer, til den bliver fast og kan rulles til kugler
  6. Lav drømmekagetopping imens
Drømmekagetopping:
  1. Bland blødt smør (ikke smeltet), brun farin og kokos sammen til det opnår en samlet konsistens
  2. Sæt massen på køl indtil det bliver fast og kan formes let
Bagning af drømmekage cookies:
  1. Når cookiedejen er afkølet rulles dejen til 10 store cookie kugler
  2. Placer en “klump” drømmekagetopping på størrelse med en 5 kr og fladet lidt ud oven på cookiekuglen
  3. Bag drømmekage cookies ved 190 grader i 6-8 minutter, til de er let gyldne men fortsat klæg indeni
  4. Afkøl og spis!

Velbekomme!

Hvis du også er vild med drømmekage, så skal du prøve DENNE!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *