Squash muffins med frosting og marcipan

Reklame for Svansø. Reklamelinks er markeret med*.

Måske du kender den lækre squashkage fyldt med kanel, måske ikke? Denne squashkage er en mere sommerlig en af slagsen, og derfor ikke en der emmer af jul, som den traditionelle squashkage normalt gør. Disse lækre squash muffins med frosting har en dejlig syrlig smag af frisk citron skal og saft og så er de pyntet med den fineste frosting i forskellige farver alt efter ønske.

De små squash muffins med frosting er lavet på en let squashkagedej med færdiglavet mandelmel fra Svansø, hvilket gør dem ekstra “tunge” og saftige.

Frostingen er lavet på smør og flormelis samt et godt skvæt citronsaft. Frostingen er delt op i forskellige farver og sprøjtet med forskellige tyller. Pyntningen kan gøres lige som man ønsker og kan sagtens holdes til en farve, hvis man ikke ønsker at være voldsom kreativ 😉 Kun fantasien sætter grænser. Dermed både for børn og voksne. Her er opskriften:

Ingredienser til squash muffins med frosting:

Antal: 24 stk mini squash muffins med frosting
Sværhedsgrad: Mellem (alt efter hvor avanceret du pynter dem)
Redskaber: Muffinforme*, tyller*, sprøjtepose*

Squash muffins:
  • 2 æg
  • 125 g hvid sukker
  • 2 tsk vanilje
  • 100 g mandelmel (Svansø)
  • 75 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 dl olie
  • saft og skal fra 2 små citroner
  • 175 g revet squash
  • 50 g marcipan
Citron frosting:
  • 150 g blødt smør (stue temperatur)
  • 300 g flormelis
  • Pastafarve (mine var i peach* og rød*)
  • Farvede perler og kugler til pynt

Fremgangsmåde til squash muffins med frosting og marcipan:

Squash muffins:
  1. Pisk en æggesnaps af æg, sukker og vanilje
  2. I en skål blandes de tørre ingredienser
  3. Vend olien, citron og citronskal i æggesnapsen
  4. Vend herefter de tørre ingredienser i dejen
  5. Riv squash og vend det i dejen sammen med revet marcipan
  6. Pensel muffinformen med olie og fyld formen med squashkagedej
  7. Bag ved 180 grader almindelig luft i 10-12 minutter til siderne er løsnet sig og de er gyldne i siderne
  8. Afkøl og lav frosting imens
Frosting:
  1. Pisk smør lyst og luftigt
  2. Tilsæt herefter flormelis lidt efter lidt indtil du får en cremet og luftig frosting
  3. Tilsæt sidst citronsaft og pisk hurtigt et par gange til det har samlet sig med frostingen (pisk ikke for længe)
  4. Fordel frostingen i tre skåle og farv to af skålene med ønsket farve
  5. Kom frostingen på sprøjtepose med ønskede tyller (mine var forskellige stjernetyller – fx som denne*)
  6. Sprøjt frostingen som du ønsker og server med det samme (eller lad gæsterne pynte dem selv)

Velbekomme!

Er du mere til den traditionelle squashkage med kanel og hele molevitten, kan du finde en opskrift HER.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *