Reklame for Le Cruset. Reklamelinks er markeret med *.
Hvis jeg skal have is, så elsker jeg at gør lidt ekstra ud af det med en lækker sundae med karamel. Vi kender alle den hurtige og billige fra McD, som ikke koster mere end 15 kr. Men den er altså bare bedre at lave selv og så udvide den lækre sundae med karamel med ekstra crunch og knas.
Min Sundae version er lavet på en hjemmelavet karamel. Når jeg laver karamel, kan jeg godt lide at gøre det i en tyk-bundet gryde, så karamellen kan smelte lige så stille og dermed ikke brænde på. Jeg har i mit samarbejde med Le Cruset testet deres Kasserolle med non-stick belægning, hvilket gør, at karamellen ikke brænder på, og du får en lækker, blød og flydende karamel at komme ovenpå din sundae! Jeg er fan at tykbundede kasseroller og gryder!
Ud over den lækre karamel toppes sundaen med sprød kiks, flødebolleguf og gold chokolade. BLIVER DET BEDRE? NEJ VEL?! Elementerne kan laves lidt af gangen. Ønsker du en hjemmelavet is, kan jeg anbefale min hjemmelavet karamelis, men en god købt vaniljeis kan også sagtens anvendes!
Ingredienser til sundae med karamel:
Antal personer: 6-8
Sværhedsgrad: Let til mellem (ift. flødebolleguf)
Sprød kiks:
- 50 g durummel
- 100 g hvedemel
- 50 g sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 100 g smør
- 1 æggeblomme
Hjemmelavet karamel:
- 200 g sukker
- 2,5 dl fløde
- 20 g smør
Flødebolleguf:
- 75 g hvidt sukker
- 0,3 dl vand
- 3 tsk glucose sirup
- 1 æggehvider (ca. 30 g æggehvider)
- 1,5 tsk sukker (til at piske æggehviderne op med)
- 1 tsk vaniljepasta
Ekstra topping:
- Gold chokolade (KØB HER*)
Fremgangsmåde til sundae med karamel:
Sprød kiks:
- Bland durummel og hvedemel samt sukker i en skål
- Tilsæt koldt smør i tern og rør til du opnår en smuldret masse
- Tilsæt æg og rør til dejen samler sig
- Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir
- Skær firkanter af dejen, så den bager i mindre stykker
- Prik små huller i dejen så luften kan slippe ud under bagning
- Bag mørdejsbunden ved 190 grader i 8-10 minutter til gylden
- Afkøl og gem til knust pynt
Hjemmelavet karamel:
- Smelt sukkeret i en tykbundet gryde, så sukker smelter langsomt uden at brænde på
- I en anden gryde varmes fløden op til kogepunktet
- Når sukkeret er smeltet hældes den varme fløde over det under flere omgange og omrøring
- Tilsæt smør og lad karamellen tykne en lille smule ved let kog
- Afkøl og anvend til servering
Flødebolleguf:
- Bland sukker, vand og glucose sirup i en gryde
- Lad de koge op til 117 grader
- Imens piskes æggehvide og 1,5 tsk sukker til lyst og luftigt
- Hæld herefter den 117 grader varme sirup i æggehviderne under kraftig piskning
- Lad flødebolleskummet piske til det er sejt og har kølet ned
- Vend vaniljepasta i
- Kom flødebolleguf på en sprøjtepose med en ønsket tyl, så det er lettere at sprøjte på desserten.
Pyntning af sundae med karamel:
- Scoop vaniljeis i glasset
- Drys med små stykker af sprød kiks
- Hæld kamelsauce over
- Sprøjt dutter af flødebolleguf
- Drys med Gold chokolade
- SPIS!
Velbekomme!