Cookie kage med kaffe

Reklamelinks er markeret med *.

Har du nogensinde bagt din cookie dej som en helt cookie kage? Og søger du efter en nem kage der kan laves på ca. 15 minutters arbejdstid, en kage der hurtigt kan serveres til pludselige gæster der dumper ind af døren? Så skal du prøve denne cookie kage med kaffe. En lækker cookie dej som er bagt som en hel kage i en springform. Jeg er helt vild med denne måde at bruge cookie dej på. Det giver en dejlig stor kage med sprøde kanter og blød midte med halvrå cookie dej.

Cookie kagen er tilsat et espresso shot, som giver en dejlig let eftersmag af kaffe. Kaffen passer godt til de tre typer chokolade. som er tilsat dejen. Dejen er tilsat mælkechokolade, hvid chokolade og den famøse karameliseret chokolade (GOLD), som hidtil er min ynglingschokolade.

Opskriften lyder på en cookie kage med kaffe, som serveres kold. Hvis man ønsker det, kan denne cookie kage med kaffe også sagtens serveres lun. Den kan evt. serveres med en ske til, så man kan “grave” sit stykke op og spise det sammen med en god skefuld vaniljeis. Alternativt kan man bage cookiedejen i små portionsforme og servere vaniljeisen ovenpå den lune cookie kage med kaffe.

Ingredienser til cookie kage med kaffe:

Antal personer: 8-10 personer
Sværhedsgrad: Nem
Redskaber: 16 cm springform
Arbejdstid: 15 minutter + bagetid

Cookie dej:
  • 85 g hvidt sukker
  • 125 g brun farin
  • 130 g smeltet smør
  • 1 espresso shot (ca. 0,3 dl)
  • 1 æg
  • 300 g hvedemel
  • 1 tsk natron
  • 1 nip salt
  • 50 g mælkechokolade (KØB HER*)
  • 50 g gold chokolade (KØB HER*)
  • 50 g hvid chokolade (KØB HER*)
  • 1 håndfuld mælkechokolade og hvid chokolade til toppen af cookie kagen

Fremgangsmåde til cookie kage med kaffe:

  1. I en skål piskes sukker, brun farin og smeltet smør til en luftig masse
  2. Tilsæt espresso shot og pisk det sammen
  3. Tilsæt æg og pisk til du opnår en lys og luftig masse, hvor det meste af sukker er pisket ud
  4. I en anden skål blandes mel, natron og salt
  5. Pisk de tørre ingredienser ned i den piskede masse og pisk til ingredienserne har samlet sig til en cremet cookie dej
  6. Tilsæt de tre slags chokolader
  7. Beklæd en 16 cm springform med bagepapir i bunden
  8. Kom cookiedej i springformen og fordel dejen jævnt
  9. Drys med den resterende chokolade på toppen af kagen
  10. Bag den lækre cookie kage med kaffe ved 190 grader i 18-25 minutter – til den netop har sat sig (Den må gerne være lidt rå inden i, da den sætter sig på køl)
  11. Afkøl cookie kage til den skal serveres og server den eventuelt med en scoop vaniljeis til

Velbekomme!

cookie kage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *