Nemme hindbærsnitter

Nemme hindbærsnitter

Er der noget jeg ofte kan spise som en lille haps, så er det hindbærsnitter. Nemme hindbærsnitter er den bedste lille kage, hvis du spørger mig. En evig favorit hvis jeg kommer forbi bageren. Hindbærsnitter er en simpel kage der blot kræver 3 ingredienser, en mørdej, hindbærmarmelade og en tyk glasur. Hindbærsnitter tager ikke længe at lave og kan nemt opbevares på frys, hvis du har lavet en god stor portion. Så tager du den blot op en 30 minutter før servering, og så har du friske hindbærsnitter lige til at spise. Det er det letteste gæstekage, hvis du spørger mig. Og nu til opskriften:

Ingredienser til nemme hindbærsnitter

(Ca. 25 stk. 5-6 cm ringe)

  • 300 g mel
  • 200 g koldt smør
  • 100 g flormelis
  • 1 tsk vaniljepaste (En pasta fyldt med vaniljekorn)
  • 1 æg
  • God hindbærmarmelade (lav eventuelt din egen)
  • Glasur af flormelis og vand

Fremgangsmåde til nemme hindbærsnitter

  1. Bland mel, flormelis og vaniljepaste
  2. Tilsæt tern af koldt smør og rør rundt til du opnår en smuldret masse
  3. Tilsæt til sidst ægget og rør rundt til en ensartet masse og blød mørdej
  4. Rul mørdejen ud mellem to stykker bagepapir drysset med lidt mel, dette er nemmere, da den ikke hænger fast
  5. Kom den på køl i 10-15 minutter
  6. Udstik herefter små mørdejs bunde med en ønsket udstikker (jeg har brugt en på ca. 5-6 cm i diameter)
  7. Bag bundene ved 200 grader i 8-10 minutter til de er gyldne
  8. Når bundene er afbagt og taget ud af ovnen, placeres en lille ske hindbærmarmelade og en mørdejsbund placeres ovenpå
  9. Afkøl hindbærsnitterne lidt og kom herefter en tyk glasur (pas på med at tilsætte for meget vand – hellere for lidt)
  10. Drys med frysetørret hindbær

Velbekomme!

Har du prøvet at skifte hindbærmarmeladen ud med anden slags marmelade? Hvis ikke, så har jeg opskriften på de skønneste jordbærsnitter HER.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *