Banan marmorkage

Banan marmorkage

Er du også fan af banankage ligesom jeg? Så skal du prøve denne banan marmorkage, som er blandet med kakao. Kakao giver et lille tvist af chokoladesmag og så giver det bare et flot udseende. Banankagen kan selvfølgelig tilsættes både chokolade og nødder, hvilket jeg elsker, men jeg skulle lave denne banankage, så en med nøddeallergi kunne spise den, hvorfor det blev en banankage uden nødder.

Ingredienser til banan marmorkage:

(6-8 personer)

  • 4 hele æg
  • 100 g hvid sukker
  • 100 g brun farin
  • 1 dl olie
  • 100 g mel
  • nip salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 3 modne bananer
  • 1 spsk kakao til halvdelen af dejen

Andet:

  • 250 g flormelis
  • 2 spsk kakao
  • vand

Fremgangsmåde til banan marmorkage:

  1. Pisk en luftig æggesnaps af æg og sukker
  2. Tilsæt herefter olie til æggesnapsen
  3. Bland de tørre ingredienser i en skål, og si dem herefter ned i æggemassen under let omrøring
  4. Mos bananer og bland dem med kagedejen
  5. Beklæd en 23 cm springform med bagepapir
  6. Kom halvdelen af banandejen i springformen
  7. Den anden halvdel tilsættes kakao og tilsættes pletvis til banankagedejen
  8. Træk mønster i banankagedejen med en kniv, så du får en stribet og blandet banan marmorkage
  9. Bag i ovnen ved 25-30 minutter ved 185 grader
  10. Afkøl
  11. Lav en glasur af flormelis, kakao og vand og kom den på banan marmorkagen
  12. Pynt evt med friske bananer
  13. Server!

Velbekomme!

Hvisdu elsker banankage lige så meget som jeg, kunne du måske være interesseret i flere opskrifter på banankage som f.eks.: Banankage med mørk karamelchokolade  eller Sund banankage – uden sukker, mel og smør eller Banankage med karamel og frostingSøg blog banankage på bloggen og forskellige opskrifter vil komme frem 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *