Sunde spinatpandekager

Lun cookiekage med to slags chokolade

Lun-cookiekage-med-to-slags-chokolade

Opskriften er lavet for ChriChri.dk. Chocolate chip cookies er noget alle kan lide! Det bedste ved en cookie er når den er sprød uden på og blød indeni! Denne cookie dough er lavet til en stor cookie kage skåret ud i små bidder. Cookie kagen er lidt underbagt, hvilket gør den ekstra smovset indeni! Kan serveres både direkte fra ovnen, så er den ekstra blød – ellers lun. Jeg foretrækker at man bager den, og lader den sætte sig 10-15 minuttter og serverer den herefter. Og det smarte er, at du kan forberede cookie dough’n flere dage forinden! Kagen bliver desuden bestemt ikke ringere af en lille kugle is til! En perfekt sød dessert, hvis du spørger mig.

Ingredienser til lun cookiekage:

(Kage til 8-10 personer)

  • 250 g smør
  • 200 g brun farin
  • 160 g sukker
  • 2 æg
  • 1/2 tsk salt
  • 2 tsk natron
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 400 g mel
  • 70 g hvid chocolate chips
  • 130 g mørk chocolate chips

 

Fremgangsmåde til lun cookiekage:

  1. Bland sukker og smør og pisk det til luftig masse.
  2. Tilsæt æg og pisk et par minutter.
  3. Tilsæt alle tørre ingredienser: mel, natron og salt og pisk det sammen.
  4. Vend nu chocolate chips i cookie dejen.
  5. Sæt cookie dejen i køleskabet i 48-72 timer. Så får du en dejlig chewy cookie. Mindre tid (et par timer) kan også gøre det, men jeg vil anbefale at gøre det i god tid, så dejen kan sætte sig.
  6. Kom cookie dough i en form med bagepapir. Dejen skal cirka være 2 cm tyk – den hæver lidt under bagningen.
  7. Bag cookiekagen ved 190 grader i ca. 15 minutter, eller til gylden.
  8. Lad cookiekagen køle af i 10-15 minutter, og skær den herefter ud i ønskede stykker.
  9. Server med det samme!

Velbekomme!

 

Er du også helt vild med cookies, så skal du prøve følgende opskrifter:

Festlige chocolate chip cookies

Choko chocolate chip cookies

Og Hey! Følg gerne bloggen oppe i hjørnet på den grønne knap FØLG BLOG – så er du sikker på at du ikke går glip af nogle opskrifter!

Lun-cookiekage img_6261

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunde spinatpandekager