Lækreste lagkage med hindbærmousse og hyldeblomstmousse

Hjemmelavet s’mores

img_6070

S’mores hører en god sommeraften til. En aften ved et bål hvor man kan høre træet i ilden knitre. Da jeg boede i USA lavede vi s’mores, og de var fantastiske! Kiksene var dog ikke hjemmelavet, hvilket jeg tror vil gøre dem endnu bedre. Jeg besluttede mig derfor at lave kiksene selv og samle dem med skumfiduser og chokolade – MUMS! Kiksene her er lavet på grahamsmel, hvilket gør dem godt sprøde og fyldige. 1-2-3 og så er ingredienserne samlet, og så skal de bare bage ca. 10 minutter – vupti, så har du s’mores. Vidste du forresten hvorfor man kalder dem s’mores? Forestil dig du sidder med en kiks, skumfidus og chokolade i munden og med munden fuld vil bede om én til på engelsk.  “Can I have some-more? – ” Det er stort set umuligt, og kommer derfor til at lyde som s’mores!

 

Ingredienser til s’mores : 

(11 samlet s’mores)

Dej til kiks:

  • 125 g grahamsmel
  • 1 tsk bagepulvr
  • 30 g havregryn
  • 30 g sukker
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 80 g smør (stuetemperatur)
  • 1 æggeblomme
  • Hvedemel til udrulning

Andet: 

  • 80 g chokolade
  • 11 skumfiduser

Fremgangsmåde: 

Dej til kiks: 

  1. Tænd ovnen på 190 grader.
  2. Bland alle tørre ting i en skål.
  3. Kom smør ned til det tørre, og bland det til smøret er rørt ud.
  4. Tilsæt til sidst æggeblommen for at samle dejen til en kugle.
  5. Rul dejen ud på et meldrysset bord.
  6. Udstik med ønskede udstikkere (Jeg brugte en udstikker med 3 cm diameter og med hakket kant)
  7. Bag kiksene ved 190 grader i ca. 10-12 minuttter – til gyldne – sluk herefter ovnen.
  8. Imens hakkes chokolade til mindre stykker.
  9. Når kiksene er færdige, kommes chokolade på halvdelen af kiksene og skumfiduser på den anden halvdel.
  10. Kiksene med skumfiduserne sættes tilbage i ovnen (som er slukket), og står 2-4 minutter til skumfiduserne begynder at blive bløde.
  11. Tag kiksene med skumfiduserne ud af ovnen og kom kiksene med chokolade ovenpå.
  12. Server varme eller lad dem køle af.

Velbekomme!

S'mores img_6072

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækreste lagkage med hindbærmousse og hyldeblomstmousse