Sommerkage // Jordbær og rabarber

reklamelinks markeret med *.

Sommeren er her endelig! Og det betyder en lækker sommerkage med sommerlige ingredienser. Denne kage er lavet på hvad jeg lige havde i skabene og fryseren, og blondiebunden var derfor en ekstra, jeg havde på frys. Opskriften er lavet med nedenstående bund, og kan halveres ned til en passende springform til silikoneform, som moussen skal støbes i. Moussen fryses, så den kan poppes ud af silikoneformen, hvorefter den pyntes og tempereres. Velbekomme og god sommer 🙂

Ingredienser til sommerkage med jordbær og rabarber:

Antal personer: 6-8 personer
Sværhedsgrad: Mellem
Redskaber: Springform* (11-12 cm, eller udstikker til dette mål), Silikoneform* 16 cm, stjernetyl*

Blondiebund:
  • Opskriften er fra denne her, men lavet en lille portion til en lille springform på 11-12 cm. Lav evt hele portionen og udstik en rund cirkel på ca. 11-12 cm, som kan placeres i moussen.
Mousse:
  • 100 g jordbær
  • 125 g rabarber
  • 75 g sukker
  • 1 citron (Saft)
  • 4 husblas
  • 4 dl fløde
Chokoladecreme:
  • 1 hublas
  • 100 g hvid chokolade
  • 1 dl fløde
  • 1 tsk vanilje
  • 1 nip salt
Pynt:
  • Jordbær
  • Crisppearls fra Callebaut (reklame)

Fremgangsmåde:

Blondiebund:
  1. Se opskrift her
Mousse:
  1. Udblød husblas i rigeligt vand
  2. I en gryde kommes jordbær, rabarber, sukker og citron
  3. Kog ingredienserne til en grød og mos det lidt ud
  4. Tilsæt den udblødte husblas til grøden
  5. Lad grøden køle ned til ca. 33-34 grader
  6. Pisk en let flødeskum og vend det forsigtigt sammen med den lune grød lidt ad gangen
  7. Hæld moussen i silikoneformen og bank lufthuller ud af moussen
  8. Placer blondiebunden på toppen af moussen og lad den flugte med kanten
  9. Placer silikoneformen på en flad overflade og sæt moussen på frys til den har sat sig helt (5-6 timer)
Chokoladecreme:
  1. Udblød husblas i vand
  2. Opvarm fløde i en gryde til det er lige under kogepunktet
  3. Kom chokolade, vanilje og salt i en skål
  4. Hæld fløde henover chokoladen og vend det sammen til en ens masse
  5. Kom folie over massen og lad den afkøle helt
  6. Når den er helt afkølet og fast kommes cremen på en sprøjtepose med en stjernetyl
Samling og pynt af sommerkage:
  1. Befri den frosne moussekage fra silikoneformen og placer den på et fad
  2. Lad den tø op i køleskabet et par timer
  3. Pynt herefter med dutter af chokoladecreme, friske jordbær og chokoladekugler eller andet ønsket pynt
  4. Server direkte fra køleskabet

Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *