Hjemmelavede is med rabarber og flødebolleskum

Reklamelinks er markeret med*.

Sommeren kalder på is! Hjemmelavede is med rabarber og flødebolleskum dyppet i chokolade. Opskriften er lavet med en ismaskine, men kan også laves uden og i stedet på frys under omrøring. De hjemmelavede is er blandet med rabarber og flødebolleskum, hvilket giver dem en dejlig konsistens. Isene er dyppet i en hvid chokolade, hvilket giver et sprødt lag. Her er opskriften:

Ingredienser til hjemmelavede is med rabarber og flødebolleskum:

Antal: 9 is
Sværhedsgrad: Mellem
Redskaber: Isforme* og ismaskine*

Ismasse:
  • 4 æggeblommer
  • 150 g sukker
  • 2 tsk vaniljepasta
  • 3 dl sødmælk
  • 1,5 dl fløde
Flødebolleskum:
Rabarbergrød:
  • 1/2 portion af denne opskrift (Tilsæt så meget du ønsker til massen)
Chokoladeovertræk:

Fremgangsmåde:

Ismasse:
  1. Pisk en æggesnaps af sukker, æg og vaniljepasta
  2. I en gryde lunes fløde og sødmælk op til ca. 80 grader
  3. Når æggesnapsen er lys og luftig hældes mælkemassen i æggesnapsen og piskes sammen
  4. Kom herefter massen tilbage i gryden og lad massen legere og opnå ca. 83 grader (til den begynder at få lidt konsistens – uden at blive æggestand)
  5. Kom herefter den lune ismasse i en bøtte og lad den køle helt af inden den skal køres på en ismaskine – eller fryses på frys under omrøring
Flødebolleskum:
  1. Følg fremgangsmåden for flødebollemassen og kom den i en sprøjtepose eller i en skål
  2. Opbevar på køl indtil anvendelse
Rabarbergrød:
  1. Følg fremgangsmåden og afkøl grøden inden den vendes i den næsten færdige og frossen ismasse
Samling af ismasse med flødebolleskum og rabarbergrød:
  1. Når isen er kørt kold og har en blød konsistens tilsættes flødebolleskum og rabarbergrød (mængde efter behov) og køres ind i ismassen (Hvis den er rørt jævnligt i fryseren blandes den i, når ismassen er fast og kan vendes rundt)
  2. Kom herefter ismassen i silikone-ispinde forme* og lad isene fryse helt
Chokoladeovertræk:
  1. Temperer den hvide chokolade og ruby chokoladen og bland disse to så de bliver stribede
  2. Dyp ispindene deri
  3. Drys eventuelt med chokoladepynt eller andet ønsket
  4. Kom isene på frys igen indtil de skal spises

Velbekomme!

2 thoughts on “Hjemmelavede is med rabarber og flødebolleskum

  1. Det ser megalækkert ud. Hvis jeg ikke lige ligger inde med vaniljepasta kan jeg så bruge vaniljesukker eller en vaniljestang i stedet for? Og i så fald, hvor meget tror du man skal putte i?

    1. Tusinde tak 🙂 det kan du sagtens. Hvis du bruger stang, vil jeg bruge en 1/2-1 stang, det er alt efter hvor meget du selv synes der skal være af vanilje. Og nok 1 tsk vaniljesukker 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *