Små lækre romkugler

Romkugler er en af de nemmeste kager der findes. Ikke nok med at det er ene kagerester som gør, at du får brugt alle dine gode kager, så er det også en kage der bare smager GODT! En lille lækker kage der kaldes alt muligt forskelligt alt efter hvor du i landet befinder dig. Jeg har altid kaldt det en romkugle, og ikke trøfler som man gør her i Aarhus, hvor jeg bor nu. SÅ på min blog vil du altid kunne søge efter romkugler, hvis du søger denne “restekage”. Romkuglerne her er lavet på kagerester fra brownie, banankage, blondie, cookies mm, og så er de samlet med en hindbærmarmelade, romessens, kakao og god chokolade. Romkuglerne hviler på køl, hvorefter de trilles i krymmel efter egen smag – det kan evt være farvet krymmel, frysetørret hindbær eller hakket nødder. Kun fantasien sætter grænser. Her er opskriften, du ikke skal nydes for!

Ingredienser til romkugler:

Antal: 10-15 mellem størrelse romkugler
Sværhedsgrad: Nem

Romkuglemasse:
  • 500 g kagerester
  • 2-3 spsk hindbærmarmelade (alt afhængig af hvor fugtig kageresterne er)
  • 2-3 spsk kakao (igen alt efter fugtighed i kageresterne)
  • 2-3 tsk Rom essens alt efter smag
  • Krymmel

Fremgangsmåde til romkugler:

Romkuglemasse:
  1. Rør kageresterne sammen på en røremaskine med en k-spadel. Blend evt hvis du vil have massen helt cremet og blød
  2. Tilsæt herefter hindbærmarmelade til den opnår en cremet og blød konsistens
  3. Tilsæt herefter kakao og romessens alt efter smagsbehov
  4. Sæt romkuglemassen på køl i 2-3 timer til den har sat sig
  5. Tril herefter romkuglemassen til ønskede romkuglestørrelser og tril dem i ønsket krymmel
  6. Spis med det samme eller opbevar et køligt sted

Velbekomme!

Sunde romkugler? Måske du gerne vil lave en opskrift på ingredienser, du kan spise med god samvittighed, både for hjernen og kroppen? Så er det bare at klikke direkte på linket.

2 thoughts on “Små lækre romkugler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *