Reklame for Skælskør Frugtplantage. Det er snart fastelavn, og hvad er bedre en bagerens fastelavnsboller med wienerdej og creme! Disse lækre fastelavnsboller med wienerdej er lavet på vaniljecreme med abrikosgrød fra Skælskør Frugtplantage. En færdig abrikosgrød der er nem at anvende og blandes sammen med fløde og vaniljecreme.
Fastelavnsbollerne er lavet på en lækker wienerdej. En smørdelt dej på 27 lag. Dejen tager tid at lave og er et rigtig hygge-weekend projekt, som overordnet set tager de meste af en dag fra man starter til man slutter og har en friskbagt fastelavnsbolle.
Fyldet i fastelavnsbollerne er lavet på En hjemmelavet vaniljecreme, flødeskum og den færdige abrikosgrød som netop giver et lille hint af abrikos. Så lækker en fastelavnsbolle med lækker creme, pyntet med glasur og guld!
TIP: Hvis du ikke ønsker at bage fastelavnsbollerne med det samme, kan du opbevare dem i køleskabet (1-2 dage) og når de skal bages, stilles de på køkkenbordet og hæver 2-3 timer (til dobbelt størrelse).
Hvis de skal gemmes endnu længere tid (maks 1-1,5 måned), kan de fryses ned direkte efter de er formet i en lukket beholder. Optøning kan ligeledes ske ved køleskabet natten over og derefter hævning ved stuetemperatur til dobbelt størrelse. Pensel fastelavnsbollerne med æg når de sættes fra frys til køl – ellers kan de finde på at sprække i løbet af tø-tiden.
Ingredienser til fastelavnsboller med wienerdej, creme og abrikos
Antal: 15-18 stk fastelavnsboller
Sværhedsgrad: Mellem til svær
Wienerdejs arbejdstid: 3-4 timer inkl. køle/ hviletid + Hævning 2-3 timer dagen efter
Bagning: 200-220 grader varmluft 10-15 minutter
Vaniljecreme:
- 4 æg
- 4 spsk majsmel
- 8 spsk sukker
- 3 dl sødmælk
- 3 dl fløde
- 2 tsk vanilje pasta
Wienerdej:
- 1,75 dl koldt vand
- 20 g gær
- 450 g hvedemel
- 40 g sukker
- 1 tsk kardemomme
- 1 tsk vaniljesukker
- 2 små æg
- 3 g salt
- 200 g koldt smør (som skal foldes ind imellem gærdejen)
- 1 æg (til pensling inden bagning)
Fastelavnsbollefyld:
- 300 g af en pose abrikosgrød, (500g) fra Skælskør Frugtplantage
- Halvdejen af vaniljecremen fra tidligere
- 4 dl fløde (til at vende sammen med vaniljecreme)
- 100 g abrikosgrød til midte i fastelavnsbollen fra Skælskør Frugtplantage
Pynt:
- Flormelis og citronsaft til glasur
- 1-2 spsk Abrikosgrød til swirl i glasur
- Guldstøv
Fremgangsmåde til fastelavnsboller med wienerdej:
Vaniljecreme:
- Bland æg, sukker og majsstivelse i en gryde så klumper forsvinder
- Tilsæt herefter fløde, vanilje og mælk til gryden og rør det sammen
- Kom gryden på komfuret med mellem varme og rør løbende til du opnår en tyktflydende vaniljecreme
- Lad vaniljecremen slå et par bobler inden du tager den af varmen, så du får den kogt godt igennem
- Halver vaniljecremen – den ene del skal bruges til at blive bagt med wienerdejen og den anden del skal blandes med flødeskum og abrikosgrød som fyld til fastelavnsbollerne
Wienerdej:
- Opløs vand og gær sammen
- Tilsæt herefter resten af ingredienserne, undtagen smør, til røremaskinen og rør 3-4 minutter – til dejen har samlet sig (dejen skal ikke røres længe for at undgå, at den bliver rørt varm)
- Rul dejen ud til en rektangel på ca. 30×20 og godt 1 cm tykkelse
- Kom dejen på køl i 15-25 minutter til den er kold
- Imens bankes smør til en rektangel på ca. 0,75-1 cm tykkelse, så den passer til bredden på dejen (smør skal slutte op til siderne på gærdejen – se billede)
Efter 1. køletid og foldning til 1 lag:
- Når dejen har kølet 1. omgang skal den samles med smør
- Placer den bankede smør midt på dejen og fold derefter dej ind fra hver side, så hver ende dækker halvdelen af smøret
- Bank smøret let sammen med dejen og lad HELE tiden de åbne ender med smøret være dem der er de “korte” side
- Rul dejen let ud, så den er 1-2 cm tyk i en rektangel
- Kom dejen med smør (1 lag) på køl i 15-25 minutter
Efter 2. køletid og foldning til 3 lag = 1×3 og 9 lag =3×3:
- Når dejen har hvilet igen tages den fra køl og dejen skal nu foldes til de første 3 lag og efterfølgende 9 lag
- Rul dejen godt ud i længden til ca. 0,75-1 cm tykkelse
- Fold dernæst den ene åbne side (med synlig smør) ind på 2/3 af dejen og dernæst den sidste 1/3 ende over de to lag – så de sammen danner tre lag = 1×3
- Rul nu dejen igen godt tyndt, igen med åbningerne på de korte sider. Så siderne der er lukkede skal danne langsiderne
- Fold nu dejen igen som før 2/3 indover og den sidste 1/3 over de to lag, så du alt i alt har 9 lag = 3X3
- Rul nu dejen lidt ud på de lange sider og åbningerne på de korte sider, så den bliver rektangel igen, men uden at rulle den for tyndt. Lad den holde ca. 2-3 cm i højden
- Kom nu dejen med de 9 lag på køl i 15-25 minutter til den er helt kold igen
Efter 3. køletid og sidste foldning til 27. lag =3×9
- Rul igen dejen ud til ca. 1 cm tykkelse og fold de åbne ender hen over hinanden, så der igen kommer 3 lag ovenpå hinanden – og samlet set 3×9 lag = 27 lag.
- Rul dejen ud til ca. 2-3 cm tykkelse og kom dejen på køl igen ca. 30 minutter
Efter 4. køletid, udruldning og samling af fastelavnsboller med wienerdej:
- Efter 4. køletid kan dejen rulles helt ud til ca. 0,75-1 cm tykkelse
- Skær firkanter af 8×8 cm og placer 1 tsk vaniljecreme på hver firkant
- Fold alle hjørner sammen og luk hullerne og vend åbningen nedaf
- Gentag med resten og placer fastelavnsboller med wienerdej på et stykke bagepapir i en bøtte eller på en bageplade med bagepapir
- Lad nu fastelavnsbollerne hæve ved stuetemperatur i 2-3 timer til de opnår dobbelt størrelse
Bagning af fastelavnsboller med wienerdej:
- Pensel fastelavnsbollerne med sammenpisket æg
- Bag fastelavnsbollerne ved 200-220 grader Varmluft i 8-10 minutter
- Afkøl fastelavnsbollerne inden de skal halveres og samles med creme
Samling af fastelavnsbollerne:
- Pisk den anden del af vaniljecremen til en blød vaniljecreme
- I en anden skål piskes en fast flødeskum
- Vend vaniljecreme og flødeskum sammen
- Vend abrikosgrøden sammen med vanilje og flødecremen
- Kom abrikoscremen i en sprøjtepose med en stjernetyl (1M Wilton)
- Halver fastelavnsbollerne med wienerdej og sprøjt abrikoscremen i bollen, placer en ske abrikosgrød i midten og læg låget på
Pyntning af fastelavnsboller med wienerdej:
- Lav en glasur af flormelis og citron
- Tilsæt en spsk abrikosgrød til glasuren
- Kom glasur på toppen af fastelavnsbollen og tilsæt abrikosgrød og træk striber af den orange grød
- Drys med guldstøv
- Server med det samme eller opbevar på køl et par timer til servering!
Velbekomme!
One thought on “Fastelavnsboller med wienerdej, creme og abrikos”