Kage og kaffe guide i Aarhus

Kage og kaffe guide

Mangler du en kage og kaffe guide for Aarhus? Jeg har den til dig! En kage og kaffe guide der byder på små hyggelige steder i Aarhus. Indlægget er lavet, da jeg ikke har boet i Aarhus i særlig lang tid og tænkte, at der er behov for en opdateret kage og kaffe guide for Aarhus. Jeg har været så heldig at blive inviteret ind på de forskellige cafeer nedenfor, og det er med den varmeste anbefaling, at jeg skriver nedenstående.

Cafeerne er drevet af de sødeste og mest passioneret mennesker, der lægger al deres tid og kræfter i at køre deres steder. Flere af stederne har været i Aarhus mere en 10 år, og andre er helt nye.

Denne kage og kaffe guide byder på cafeer, der ligger forskellige steder rundt i Aarhus. Både i Centrum, på Frederiksbjerg og i Ceresbyen. Så næsten ligemeget hvor du befinder dig i Aarhus, er der en cafe, hvor du kan finde en god kage og kaffe til hyggen. Under de forskellige cafeer, kan du se de lækre kager og kaffer, der eksempelvis bliver serveret på hver enkel cafe – og dette er blot et lille udsnit af deres udvalg!

Cafe Glad:

(Frederiks Allé 127 , 8000 Aarhus)

Den første cafe jeg vil anbefale, er Cafe Glad på Frederiks Alle, som er startet og ejet af den sødeste kvinde, nu på 14. år. Hun har en stor passion i at drive sin egen lille cafe, og dette opleves af den hyggelige stemning i cafeen. Hun har netop foretaget en lille renovering af cafeen med en masse fine møbler, der giver invitation til at få snakket over bordene, mens du drikker din kaffe og spiser din kage.

Deres kaffe kommer fra Fyn og har den mildeste og blødeste smag. Udvalget af kage er stort og de har mindst fem slags kager, som løbende bliver skiftet ud alt efter sæson. Jeg smagte deres lækre lille squashkage, som var helt perfekt bagt. Udvalget af kager indeholder blandt andet sundere, glutenfri og veganske kager, så der er kage til lidt af enhver.

Cafeen har stor fokus på økologi og har fået guldmærket på 90-100% økologi. Ud over kage og kaffe kan man desuden også købe lækker brunch og salater. Og de laver alt fra bunden, både boller og kage! Cafeen er en af de hyggelige, som kun ligger et stenkast fra Jægergårdsgade, og den er bestemt et eller flere besøg værd.

Kage og kaffe guide

Moccacity: 

(Gammel munkegade 19 , 8000 Aarhus) 

Den næste cafe i denne kage og kaffe guide er Moccacity, der ejet og drevet af den herligste kvinde, som er meget passioneret for sit hyggelige sted. Moccacity har været der de sidste 14 år, så det er en af de ældre cafeer i byen, som har holdt ved. Og det forstår jeg godt! Du træder ind i en lille hyggelig cafe med rigtig mormor stemning. Borde der er speciallavet, kager der står i flere etager i montre og gamle reoler med the-udvalg. Kagerne er alle lavet med rigtig smør, og rigeligt af det. Det giver en virkelig god smag, og er det helt rigtige at bruge, hvis du spørger mig!

Jeg var så heldig at smage en af deres berømte hindbærsnitter. Verdensberømte, som der står på et skilt i butikken! Helt sprøde og søde af den hjemmelavede hindbærmarmelade. Derudover smagte jeg en af deres kanelfætre. En blød og stor kanelgiffel med massere af kanelsmag. Jeg har også hørt, at deres hjemmelavede cheesecake skulle være god. Den må jeg prøve næste gang. Jeg fik også en dejlig mild øko-kaffe til kagerne med bønner fra Peru, som du desuden kan købe på stedet. Udover kage og kaffe laver de også hjemmelavede boller, som både kan spises og tages med på farten.

Hvis du kommer der en solskinsdag, har de en lille terrasse i gården, hvor du kan nyde solen med din kaffe og kage. Stedet har mange besøgende, og du kan med fordel reservere et bord, hvis du ved, at du skal et smut forbi. Jeg har her fundet en af de hyggelige og originale steder i Aarhus, som bugner med hjemmebag og hyggelig og hjemlig mormorstemning. Bestemt et besøg værd, hvis du søger noget hyggeligt og mindre!

Kage kaffe guide


La Cabra Coffee:

(Graven 20, 8000 Aarhus)

Den hyggeligste lille cafe, som er den næste på listen for min kage og kaffe guide, er La Cabra. Den ligger i Graven, og næsten ligemeget hvornår du kommer forbi, er den fyldt med mennesker. La Cabra er startet af en fyr, som bestemt har styr på sin viden og sin forretning. Han kan fortælle om det hele og svare dig på uendelige spørgsmål!

La cabra er kendt for deres gode kaffe, som de selv rister i et lille risteri i baggården. Kaffe, som de sælger til uden for Danmark også. Hos La Cabra kan du få forskellige typer af kaffe.
La Cabra er meget passioneret i hvad de laver, og går meget op i kvalitet, bæredygtighed og økologi.

Udover kaffe laver de deres egne kager og brød i deres bageri i kælderen. De laver det mest saftige surdejsbrød serveret med en dejlig brun smør. Udover kaffe og brød smagte jeg deres Canelé, som helt sikkert er besøget værd for blot at smage – hilsen fra en kageelsker! De laver desuden også snegle, bananbrød, Croissants mm, som også ser meget fristende ud! La Cabra lever klart op til deres gode ry, og jeg kan på det varmeste anbefale et smut forbi, hvis du er i latinerkvarteret i Aarhus og søger efter en kop god kaffe og lidt sødt til. Eller også bare en kop “to go”.



Social Foodies:

(M.P. Bruuns gade 60, 8000 Aarhus) 

En cafe jeg ofte hører folk relaterer til sommer og is, er Social Foodies i M P Bruunsgade. Men tro det eller ej, så laver de meget andet end kun is. De laver både kaffe, snacks, kager og flødeboller. Da jeg var et smut forbi i forbindelse med udviklingen af min kage og kaffe guide, smagte jeg deres hjemmelavede flødebolle med hindbær og en Cafe Latte. En himmerig mundfuld af hindbærflødebolle på 71% chokolade, som bestemt smager af en til, hvis ens mave ellers kunne spise det – de er nemlig ret store, hvilket er lækkert! Udover hindbærsmag, kan du også få flødeboller med lakrids og en almindelig flødebolle med kokos.

De er så gode til flødeboller, at du faktisk kan komme på et lille flødebollekursus. Du kan både booke flødebollekursus for et helt selskab, til en polterabend eller hvis dig og din veninde kunne tænke dig et kursus og hyggetid.

De sælger ikke kun is og flødeboller, men laver også de lækreste boller, dadelbarer, kokosbarer og chokoladebark med nødder. Alt i alt har de en masse lækre snacks, som kan spises hele dagen.
Kaffen de serverer, er kaffe fra to brødre. Kaffen kommer fra Uganda, men bliver ristet i Danmark. Et hyggeligt lille sted, der desværre ikke har plads til særlig mange besøg af gangen. Lad os håbe de engang får plads til flere, det har de bestemt potentiale til, hvis du spørger mig.

Alt i alt 5 super gode og hyggelige cafeer der bestemt er et besøg værd! Jeg kan på det varmeste anbefale alle stederne, da de hver i sær har noget forskelligt at byde på! Håber i får nogle dejlige cafe-besøg! Og tak fordi i læste min kage og kaffe guide for Aarhus!

(Inviteret/reklame – men skrevet af egen fri vilje og interesse)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *