Safran kringle med kokosremonce

Safran kringle

Hvis der er et brød der hører julen til, så er det brød med safran. Normalt spiser svenskerne safran brød (Lusiabrød) d. 13. december på luciadag, men det kan nemt spises hele julen. Jeg har allerede en opskrift på luciabrød, og tænkte derfor jeg ville udvide opskriften en smule og lave det til en brødkage. Denne opskrift lyder på safran kringle med kokosremonce, en god og nem morgenkage eller god brødkage til eftermiddagskaffen. Kringlen nydes bedst lun, da den har ekstra god smag og er ekstra saftig sådan. Måske du har prøvet luciabrød før? Så vil du helt sikkert kunne lide denne lækre brødkage.

Safran kan godt give en speciel kraftig smag, men hvis du “nøjes” (hvilket du også vil gøre, for safran er piv dyrt) med en lille smule, giver det stadig massere af smag. Hvis du kunne ønske en lidt mere gullig dej, kan du altid tilsætte lidt gurkemeje til dejen. OG nu til opskriften:

Ingredienser til safran kringle med kokosremonce:

(2 krigler til 8 personer i hver)

Dej:

  • 50 g gær
  • 5 dl sødmælk
  • 2 tsk vanilje
  • 1/8 tsk knust safran
  • 3 spsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 800 g hvedemel (plus minus)
  • 100 g smør i tern

Kokosremonce:

  • 200 g blødt smør (stuetempereret)
  • 150 g sukker
  • 2 tsk vanilje
  • 2 dl kokos (en til hver halvdel dej)

Andet:

  • Æg til pensling
  • Sukker

Fremgangsmåde til safran kringle med kokosremonce:

Dej:

  1. Lun mælken til den er fingervarm
  2. Tilsæt knust safran, vaniljesukker, safran og sukker til mælken
  3. Bland mælken med gær og rør gæret ud
  4. Tilsæt melet lidt af gangen
  5. Når alt melet er rørt ud og dejen slipper skålen tilsættes smør i tern
  6. Dejen vil til at starte med klistre til skålen igen, men den skal blot ælte nok, for at den begynder at samle sig igen omkring dejkrogen
  7. Sæt dejen et lunt sted og lad dejen hæve i 1,5 til 2 timer
  8. Imens kan remonce laves

Kokosremonce:

  1. Bland smør, sukker og vaniljesukker i en skål
  2. Rør det enten med en ske eller dine fingre, så det bliver blandet godt
  3. Sæt til side

Samling af afbagning af safran krigle:

  1. Del dejen i to lige store dele og start med den ene (og gør det af to omgange)
  2. Undgå at ælte dejen inden den skal rulle ud, da dette vil få dejen til at samle sig og trække sig tilbage, når du ruller den ud
  3. Rul blot dejen ud med det samme til en rektangel
  4. Smør remonce ud over dejen i et jævnt lag
  5. Drys en dl kokos ud over remoncen
  6. Rul dejen sammen til en pølse, som hvis du ville lave kanelsnegle
  7. Halver den på midten på det lange led, så du får to lange strimler (Lad blot 2 cm af pølsen være uskåret i den ene ende)
  8. Begynd derefter at folde skiftevis den ene del over den anden, så du “fletter” med to stykker
  9. Form kringlen ved at samle begge ender, så du får en rund kringle
  10. Placer safran kringlen på en bageplade og gentag med den anden del af dejen og lad dem hæve i 35 minutter
  11. Opvarm ovnen til 200 grader
  12. Pensel dine safran kringler med æg og drys med sukker
  13. Bag safran kringlerne i ovnen i ca. 30-35 minutter – til gyldne
  14. Køl af og nyd!

Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *