Nem chokoladekage med glasur

Nem chokoladekage

Leder du oftest efter en nem chokoladekage som ikke tager ret lang tid at lave? Så er du havnet det rigtige sted. Denne chokoladekage skal blot røres let sammen, først tørre ting og herefter de våde og til sidst bages i ovnen i 30-35 minutter, hvorefter du har en skøn blød, svampet og nem chokoladekage. Denne chokoladekage kan alle bage også uden den bliver knastør! Hold blot øje og stik i kagen med en nål, så kan du holde øje med om der hænger kage ved eller ej.

Chokoladekagen pyntes med en simpel glasur af flormelis og vand, hvorefter du kan pynte den med lige den pynt du har lyst til. Den perfekte chokoladekage at tage med i skolen eller til den dag du hurtig vil bage en nem kage. Denne chokoladekage er en svampet kage og ikke en klæg kage som en brownie. Den er mere luftig hvilket for mig er en rigtig chokoladekage.

Ingredienser til nem chokoladekage:

(6 personer)

  • 150 g sukker
  • 65 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 3 spsk kakao
  • 2 æg
  • 65 g smør
  • 1 dl vand
  • 85 g hakket chokolade

Pynt:

  • Glasur af flormelis og vand
  • Chokoladekugler og solbærstøv

Fremgangsmåde til nem chokoladekage:

  1. Bland alle tørre ingredienser i en skål, undtagen chokolade
  2. Tilsæt æg til de tørre ingredienser og rør rundt
  3. Tilsæt herefter smeltet smør og rør videre til en cremet chokolademasse
  4. Til sidst tilsættes vand og chokoladekagedejen røres rundt
  5. Vend til sidst hakket chokolade i chokoladekagedejen
  6. Beklæd en 16 cm springform med bagepapir
  7. Hæld chokoladekagedejen i springformen
  8. Bag chokoladekagen ved 175 grader i 30-35 minutter til den har sat sig – brug evt. en nål og stik den ned i midten af kagen. Hvis der hænger dej ved, skal den have lidt mere, hvis ikke er den færdigbagt
  9. Lad chokoladekagen køle af hvorefter glasuren kommes på kagen

Velbekomme!

Hvis du er til en saftig og nem chokoladekage, vil jeg vove og påstå at du også er til en lækker brownie! Find opskriften på Brownie med karamelchokoladeen brownie der kræver lidt mere arbejdstid en denne nemme chokoladekage.

Nem chokoladekage img_8014 img_8015

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *