Hjemmelavet hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft

Den tidlige sommer betyder hyldeblomst for mig, og der skal laves en masse hyldeblomstsaft til gemmerne. Jeg gør det hvert år, og jeg elsker at bruge min hjemmelavet hyldeblomstsaft gang på gang. I min hyldeblomstsaft skal der ikke spares på sukkeret, så den smager syndig godt! Jeg lader gerne ingredienserne med hyldeblomsterne trække 2-3 dage på køl. Mums! Du kan lige nå det endnu inden de bliver til små bær.

Jeg vil anbefale at blande hyldeblomstsaften 1:4 altså, én del hyldeblomstsaft og tre dele vand. Så får du den perfekte smag, hvis du spørger mig! Et tip er at komme saften i isterningeposer. Så er de lette lige at tage i et glas vand.

Ingredienser til hjemmelavet hyldeblomstsaft:

((1,75 L)

  • 
1,5 l vand
  • Lille bærepose fyldt med skærme (30-40 stk)
  • 
800 g sukker
  • 
20 g citronsyre
  • 
1 citron skal og frugtkød

Fremgangsmåde til hyldeblomstsaft:

  1. Kog vand op i en gryde
  2. Bland sukker og citronsyre og opløs det i det kogte vand
  3. Ryst hyldeblomstskærmene for smådyr – undgå at skylle, da en del af smagen vil forsvinde
  4. Kom skærmene i det kogte vand
  5. Kom skal og citronskiver i gryden
  6. Sæt låg på gryden og lad gryden med ingredienserne stå på køl i 2-3 dage (OBS hvis dine køleskabsplader er af glas, så HUSK at sætte en bordskåner under gryden – ellers vil glasset flække af varmen fra gryden – hilsen en der taler af erfaring)
  7. Efter 2-3 dage sies hyldeblomstsaften gennem et hviskestykke/klæde og kommes på flaske (Rengør flasken med kogt vand inden og eventuel i atamon)
  8. Opbevar på køl

Velbekomme og god sommer!

Når du har lavet din hyldeblomstsaft, kan jeg anbefale dig at lave en god dessert med den, og det er her jeg vil foreslå den lækreste HyldeblomstmoussePerfekt dessert til gæsterne en sommeraften!

Husk du kan finde andre sommerlige kager på linket lige HER.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *