Sund banankage - uden sukker, mel og smør

Chocolate chip cookie med mangomousse – Kagen til påskefrokosten

img_7216

Mangler du en kage til påskefrokosten? En der har en sød smag og har farve som passer til påske? Så skal du prøve denne lækre kage der består af en chocolate chip cookie med mangomousse ovenpå. SÅ LÆKKERT! Kagen kan med fordel laves en dag før, så du ikke skal stå og bikse med den lige inden gæsterne kommer. Mangomoussen består af halv fløde og halv skyr, hvilket gør den knap så fed og mere frisk. Jeg elsker når en mousse er frisk, og bruger derfor oftest halv fløde og halv skyr i mine mousser. Hvis du har vaniljeskyr kan dette sagtens bruges frem for neutral skyr eller omvendt.

En cookie med mangomousse er fantastisk, men hvis du ønsker en anden smag er det blot at lave en frugtpure af anden frugt eller bær, og vupti, så har du en anden slags mousse. Denne kan bruges som grundopskrift til at variere smag på moussen.

Ingredienser til chocolate chip cookie med mangomousse:

(6-8 personer – 16 cm diameter springform)

Chocolate chip cookie bund:

  • 70 g sukker
  • 110 g brun farin
  • 130 g smeltet smør
  • 1 æg
  • 1/4 tsk salt
  • 200 g mel
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk natron
  • 100 g chocolate chips (Både mørk og hvid chokolade)

Mangopure:

  • 3 blad husblas
  • 200 g moden mango
  • 5 g sukker
  • 2-3 spsk vand
  • saft fra 1/2 citron
  • 1 tsk vanilje pasta

Mangomousse:

  • 1,5 dl fløde
  • 210 g mango skyr eller alm vanilje skyr

Andet:

  • Chokolade pynte kugler fra Specialmoments
  • Halvkugleforme, kan købes HER
  • Kagefolie, kan købes HER

 

Fremgangsmåde til chocolate chip cookie med mangomousse:

Chocolate chip cookie bund:

  1. Pisk sukker og det smeltede smør til en samlet masse
  2. Tilsæt herefter et æg og pisk til en lys og luftig masse
  3. I en anden skål blandes alt mel, natron og salt sammen hvorefter det piskes ned i cookie dough’en
  4. Chokoladen kommes i dejen til sidst hvorefter dejen fordeles i en springform af 16 cm diameter. Springformens sættes herefter på køl i en halv times tid
  5. Varm ovnen op på 180 grader og bag cookien i 15-20 minutter eller til den er gylden. Her gør det ikke noget hvis den er lidt underbagt, da dette bare vil give en ekstra smovset bund
  6. Sæt herefter bunden til afkøling og når bunden er helt kold laves moussen

Mangopure:

  1. Husblas udblødes i en skål 15-20 minutters
  2. Mango skæres i små tern og kommes i en gryde med de resterende ingredienser (vand, citron, sukker og vanilje)
  3. Kog mangostykkerne til en grød – dette kan tage lidt tid afhængig af hvor blød din mango er fra start
  4. Når mangoen er kogt helt ud stavblendes massen hvorefter den sigtes
  5. Den udblødte husblas kommes ned i pureen og sættes til afkøling på køkkenbordet
  6. Pureen kan først vendes med fløde og skyr når den hr ca. 35 grader

Mangomousse og samling af kagen:

  1. Beklæd springformen med kagefolie indeni, så den flugter med cookie bunden.
  2. Når mangopureen er ved at være faldet godt i temperatur piskes fløden til skum og skyr vendes i
  3. Vend først lidt skyr og fløde over i mangopureen og rør rundt og vend derefter denne over i den resterende fløde og skyr
  4. Hæld nu moussen i springformen og gem en lille smule til halvkugleformene
  5. Kom den resterende mangomousse i en sprøjtepose, som sprøjtes i halvkugleformene. Disse skal gerne bankes ned i bordet for at undgå bobler. Sæt halvkugleformene på et bræt og sæt disse i fryseren minimum 2 timer
  6. Springformen sættes på køl natten over til den er helt fast

Pynt:

  1. Dagen efter fjernes springformen og kageplasten tages af moussen
  2. Moussen fra halvkugleformene placeres på toppen af mangomoussen og kagen pyntes med ønsket pynt
  3. Serveres med det samme

Velbekomme!

Og Hey! Følg gerne bloggen oppe i hjørnet på den grønne knap FØLG BLOG – så er du sikker på at du ikke går glip af nogle opskrifter!

img_7213 img_7214 img_7215

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sund banankage - uden sukker, mel og smør