
En hurtig nem og lækker hindbærmousse er altid god! Der er ingen undskyldning for ikke at lave den, for den er SÅ god! Smagen af søde hindbær blandet med god fløde – fås vidst ikke bedre!? Prøv den, måske en god ide til desserten i aften?
Ingredienser:
Du får ca. en 0,5 l mousse af denne portion.
- 220 g hindbær
- 2,5 spsk sukker
- 2 spsk citronsaft
- 1 tsk vaniljepaste
- 2 dl fløde
- 2 blade husblas
Fremgangsmåde:
- Start med at lægge husblas i blød i rigeligt vand.
- Sæt nu hindbær, sukker, vanilje og citronsaft over i en gryde, og lad det koge sammen i ca. 8-12 minutter. Til bærrene er helt flydende og der er kommet massere af hindbærsaft.
- Når hindbær er kogt færdigt, sier du det gennem en si, så saften og bær er adskilt.
- Kom nu den bløde husblas op i hindbærsaften og lad den stå ca. 5-10 minutter og falde i temperatur – rør ind i mellem.
- Pisk herefter flødeskummet til en let skum.
- Bland nu først en lille del flødeskum over i hindbærsaften. Gør det et par gange, hvorefter du hælder resten over i flødeskummet, og vender forsigtigt til en ens hindbærmousse.
- Kom nu moussen på ønskede forme eller skåle, og lad stå mindst 2 timer (afhængig af størrelse).
- Server evt. med en god chokolade kage, opskrift finder du her
Velbekomme!


