Brownie med kikærter

Brownie med kikærter

En sund brownie tænker du nok? Men ja, den er god nok! Denne brownie med kikærter er helt uden mel og smør og hvid sukker. Selvom der er kikærter i, smager det ikke voldsomt igennem af disse. Konsistensen er klæg som en dejlig usund brownie, men her får du blot en med en masse sunde ingredienser i.

Brownien er toppet med god chokolade, hvilket giver en dejlig syndig smag. Her kan der med fordel bruges 70 % mørk chokolade, hvilket jo siges at være sundt i små mængder. Så hvorfor ikke kombinere det i en god brownie? Jeg synes den er vildt godt og et godt alternativ til mel og sukker!

Ingrdienser til brownie med kikærter:

(6-8 personer)

  • 75 g hasselnødder
  • 30 g dadler
  • 1 espresso shot
  • 2 spsk honning
  • 1 dåse kikærter (240 g drænet kikærter)
  • 2 æg
  • 4 spsk kakao
  • 50 g chokolade hakket i brownien
  • 100 g chokolade til topping på kagen (70%)

Fremgangsmåde til brownie med kikærter:

  1. Blend hasselnødder, dadler og espresso shot til en grynet masse
  2. Hæld herefter kikærter i blenderen og blend til en blød konsistens
  3. Tilsæt herefter honning og æg, og blend til masse bliver blødere
  4. Blend til sidst kakao i dejen
  5. Hak chokolade og vend chokoladen i browniedejen
  6. Beklæd bunden af en 16 cm springform med bagepapir og kom browniedejen i springformen
  7. Bag din brownie med kikærter i 150 grader alm ovn i 25-30 minutter. Brownien skal gerne være blød, men have befriet sig fra siderne af springformen
  8. Stil din brownie med kikærter på køl til den er kølet helt af
  9. Smelt herefter den anden del chokolade over et vandbad
  10. Hæld herefter den smeltede chokolade på din brownie med kikærter og lad det sætte sig på køl
  11. Herefter er din brownie klar til servering

Velbekomme!

HUSK forresten at følge bloggen på den grønne knap ude i siden, så du ikke går glip af nogle opskrifter. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *