Sommerlig og frisk jordbærsmoothie

Jubilæumskage med chokoladebund og blåbærskum

Jeg har nu udgivet 200 opskrifter, og det skal selvfølgelig fejres med den berømte tal kage – min jubilæumskage! Min jubilæumskage består af en chokoladebund og en blåbærskum lavet på blåbærgrød og flødeskum. Jeg har pyntet min tal kage med friske bær, chokolade, skumfiduser og andet lækkert pynt, men dette kan man gøre efter hvad man har eller hvad man har lyst til. Kun fantasien sætter grænser ved denne lækre kage!

Tænk sig at jeg nu efter 1,5 år med denne kagelivs blog har opnået 200 opskrifter. 200 OPSKRIFTER. Jeg synes det er meget, men det har været en leg! Og legen fortsætter lidt endnu, og jeg er glad for at der er så mange af jer der følger med. Jeg elsker når I giver mig feedback på mine opskrifter og tagger mig i kager I har lavet fra min blog.

Hvis I har nogle forslag til kager I godt kunne tænke jer, må I meget gerne give en tilbagemelding enten ved en kommentar nedenfor eller sende mig en mail. Så vil jeg give mig i kast og tænke videre på jeres ideer!

Men nu til opskriften på den skønne jubilæumskage / tal kage med chokoladebund og blåbærskum

 

Ingredienser til jubilæumskage med chokoladebund og blåbær:

(10-12 personer)

Chokoladebunde:

  • 5 æg
  • 200 g sukker
  • 150 g mel
  • 4 spsk kakao
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 spsk olie
  • olie til bagepapir

Blåbærgrød:

  • 150 g blåbær
  • 3 spsk sukker
  • 1/2 citron (saften)

Blåbærskum:

  • Blåbærgrøden
  • 4 dl Fløde

Pynt:

  • Friske blåbær
  • Chokoladekugler
  • Skumfiduser (mini)
  • Gule blomster fra Rød skovsyre

 

Fremgangsmåde til jubilæumskage med chokoladebund og blåbær:

Chokoladebunde:

  1. Pisk en æggesnaps af æg og sukker
  2. Tilsæt olie når æggesnapsen er luftig og lys gul
  3. I en skål blandes mel, kakao, vanilje og bagepulver
  4. Sigt det tørre ned i æggesnapsblandingen og vend det stille rundt uden at slå luften ud af dejen
  5. Beklæd en stor bradepande med bagepapir
  6. Smør bagepapir med olie
  7. Hæld chokoladedejen ud på bagepapiret og fordel dejen ud på hele pladen
  8. Bag chokoladebunden ved 185 grader i 12-14 minutter (kagen er færdig når den “popper” op igen når du trykker let på den
  9. Mens kagen bager kan blåbærgrøden sættes over
  10. Stil chokoladebunden til afkøling inden tal skæres ud

Blåbærgrød:

  1. Kog ingredienser sammen i ca. 10 minutter
  2. Når blåbær har kogt blendes de til en blød grød
  3. Sæt grøden på køl, så den er helt kølet af til når den skal blandes med flødeskum

Blåbærskum:

  1. Pisk flødeskum til en fast flødeskum
  2. Bland blåbærgrød sammen med flødeskum
  3. Kom blåbærskum på sprøjtepose med ønsket tyl (Jeg brugte Wilton M1)

Samling af jubilæumskage:

  1. Lav skabeloner af 3 tal (jeg har lavet 2+0+0, da jeg havde 200 opskrifters “jubilæum”) Opskriften passer derfor til 3 tal til en bradepande
  2. Placer tallene på kagen og skær kagen ud efter tallene (Jeg har blot udprintet 2 tal og lagt dem oven på kagen)
  3. Placer chokoladekagerne (skåret ud i tal) på det ønskede fad
  4. Sprøjt nu blåbærskum ud på chokoladebundene
  5. Pynt med ønsket pynt
  6. Jeg fik rester til fire små kager i to lag, som ikke blev skåret ud til tallet, som jeg også fyldte med båbærskum
  7. Sæt den fine jubilæumskage på køl eller server med det samme

Velbekomme!

4 kommentarer

  • Line B

    Hvor stor en bradepande snakker vi? Sådan en på størrelse med en bageplade i ovnstørrelse? Jeg syne sikke det virker til der er ret meget dej i forhold til størrelsen på en sådan bradepande. Står og skal lave det nu til fødselsdag i morgen. Håber du kan svare hurtigt 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • For mig psssede det til en almindelig bradepande fra ens ovn. Men jo det var selvfølgelig noget kage tilovers da jeg udstak kagen, men der brugte jeg resterne til små runde kager 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke en fin kage Nanna…og tillykke med jubilæet 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerlig og frisk jordbærsmoothie