Mango smoothie med mynte

Kokostærte med mangochokolade

Kokostærte med mangochokolade

Elsker du mango? Så er du kommet til det rette sted! Denne kokostærte med mangochokolade har den skønneste tropiske smag gennem mangochokoladen og kokos. Tærtebunden er tilsat kokosmel hvilket giver en skøn kokossmag og konsistens til bunden. Jeg har i denne tærte brugt Finax’s kagehvedemel, der indeholder mindre gluten, hvilket giver en ekstra sprød tærtebund. Fyldet i tærten er fløjlsblød og cremet. Det er lavet på mango og hvid chokolade, hvilket passer perfekt til den sprøde bund. Tærten appellerer skønt til solskinsvejret, og kan kun bringe smil frem hos dine gæster!

Tærten er lavet i en aflang tærteform som kan købes på linket eller i de fleste butikker. Skulle du nu ikke kunne få fat på mango, kan du også bruge andre slags frugter eller bær. Mango er dog en perfekt kombi med kokos! Mums! Måske jeg har fået dig overbevist til at prøve denne lækre og ikke særlig komplicerede tærte. Min svigerinde har endda godkendt den til ikke at være særlig kompliceret. Så hvad taler for ikke at bage den, ja jeg kan ikke finde noget! Her er opskriften:

 

Ingredienser til kokostærte med mangochokolade:

(6-8 personer)

Kokostærtebund:

  • 155 g smør
  • 80 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 170 g hvedemel (Kagehvedemel fra Finax)
  • 60 g kokosmel
  • 1 æggeblomme

Mangochokolade:

  • 2 blad husblas
  • 300 g mango (fra frost)
  • 3 spsk sukker
  • Saft fra 1 lime
  • Skal fra 1/2 lime
  • 4 spsk vand
  • 200 g hvid chokolade

Pynt:

  • Frisk mango stukket ud
  • Frisk kokosflager
  • Chokoladekugler

Fremgangsmåde til kokostærte med mangochokolade:

Kokostærte:

  1. I en skål blandes mel, sukker, kokosmel, vaniljesukker og smør i tern
  2. Rør ingredienserne rundt til de samler sig til små stykker/drys
  3. Tilsæt æggeblommen og rør til tærtedejen har samlet sig til en klump og tag den så op af skålen
  4. Placer dejen mellem to stykker bagepapir og rul den til en 0,3-5 cm tykkelse i en aflang form, så den passer til din form
  5. Sæt dejen på køl i 30 minutter
  6. Beklæd herefter formen med den afkølede tærtedej og skær kanterne til, så dejen flugter med formens kant
  7. Prik bunden med en gaffel, så luften kan slippe ud under bagningen
  8. Bag tærtebunden ved 200 grader i 10-15 minutter
  9. Afkøl bunden og lav imens mangochokoladen

Mangochokolade:

  1. Udblød husblas i rigeligt vand i 10-15 minutter
  2. I en gryde mikses mangostykker, limeskal og limesaft, vand og sukker
  3. Kog mangostykkerne til en blød grød (dette tager ca. 10-15 minutter)
  4. Blend mangogrøden til en blød puree uden klumper i
  5. Vrid husblas, kom den i mangopureen og rør rundt til den er opløst
  6. Kom hakket hvid chokolade i en skål, og hæld mangopureen over chokoladen og lad den stå 1 minut
  7. Bland chokolade og mangopureen med den dejskraber til en ens mangochokolade, så der ikke længere er hvide chokolade striber
  8. Når tærtebunden er afkølet, hældes mangochokoladen over tærtebunden
  9. Sæt tærten på køl 2-3 timer, så mangochokoladen kan sætte sig
  10. Efter tærten har sat sig pyntes tærten med mangostykker, kokos og chokoladestykker
  11. Og så er den ellers bare at servere for dine gæster

Tip: Brug gerne mango fra frost, da denne er lettere at koge til en grød – den friske mango tager noget længere tid at koge igennem. Jeg har fundet frossen mango i blandt andet Føtex.

Velbekomme!

img_7836img_7835 img_7836

Reklame for Finax

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mango smoothie med mynte