Granola - lynhurtig og sund

Brownie med cookie dough

Brownie

Denne opskrift er lavet til ChriChri.dk 

Jeg elsker en brownie! Derudover elsker jeg cookie dough, og hvem elsker ikke cookie dough? Jeg har derfor lavet denne lækre brownie med cookie dough, som bestemt skal prøves! Denne cookie dough er lavet med æg, men dette kan erstattes med 2 spsk vand i stedet for, hvis du gerne vil lave en cookie dough uden æg. Brownien kan med fordel laves dagen før, da den har godt af at køle helt ned – også selvom det kan være svært at vente, når den nybagte brownie med cookie dough kommer ud af ovnen – for det smager altså bare godt! Tænk sådan en lidt halvflydende og lun brownie med cookie dough og så en klat is oveni? Hvis du synes det lyder lige så fristende, kan jeg foreslå denne saltkaramel is.

Ingredienser til brownie med cookie dough:

(Bageform af 22×22 cm – giver 12-16 stykker)

Cookie dough:

  • 100 g hvedemel
  • 1/2 tsk natro
  • 1/4 tsk salt
  • 70 g smeltet smør
  • 50 g brun farin
  • 40 g sukker
  • 1/2  æg (stuetemperatur)
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 100 g chokolade (mørke chocolate chips)

Brownie:

  • 120 g smør
  • 150 g hvedemel
  • 100 g chokolade
  • 300 g sukker
  • 3 æg
  • 1/4 tsk natron
  • 1 tsk vanilje
  • 2 spsk kakao

 

Fremgangsmåde til brownie med cookie dough:

Cookie dough:

  1. Bland sukker og smør og pisk det til luftig masse.
  2. Tilsæt æg og pisk et par minutter.
  3. Tilsæt en blanding af mel, natron og salt og pisk.
  4. Vend nu chokoladestykker i cookie dough
  5. Sæt cookie dough på køl mens browniedejen laves

Browniedej:

  1. Smelt smør og chokolade i en gryde og tag det efterfølgende af varmen
  2. Tilsæt sukker til smør og chokolade massen og rør det rundt
  3. Lad det svale i et par minutter før du rører et æg i af gangen
  4. I en anden skål blandes mel, vanilje, natron og kakao
  5. Når æg er samlet i dejen tilsættes alt det tørre og vendes rundt
  6. Hæld browniedejen i formen (22×22 cm) hvorefter stykker af cookie dough tilføjes
  7. Bag brownien i 170 grader i 30-35 minutter. Brownien må gerne være blød, den skal dog være bagt
  8. Stil brownien på køl til den har sat sig og kan skæres i stykker

Velbekomme!

 

Brownie

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Granola - lynhurtig og sund