Nu skal du ikke vente mere 😉 Kagen du længe har ventet på, uden du har vidst det! En brownie karamel kage, lavet på en sprød mørdejsbund, blød browniemidte og en chewy karamel top! Mums ikke? Kagen er super nem, og så er den bare vildt lækker! Hop videre til opskriften, der er ikke grund til mere snak. God bagning 🙂
Se desuden en video af How to lige HER!
Ingredienser til Brownie karamel kage:
Antal personer: 10 stykker
Sværhedsgrad: let
Redskaber: Springform 22 cm
Mørdej:
- 200 g hvedemel
- 130 g smør
- 60 g sukker
- 1 tsk vaniljepulver
- 2 spsk vand
Brownie:
- 100 g smør
- 170 g chokolade ca. 42 %
- 2 æg (m/l)
- 150 g sukker
- 100 g mel
- 1 nip salt
Karamel:
- 85 g sukker
- 2 dl fløde
- 250 g hvid chokolade
- 1 nip salt
Fremgangsmåde:
Mørdej:
- Tænd ovnen på 170 grader varmluft
- Bland mel, sukker og vaniljesukker
- Tilsæt smør og bland det sammen indtil det opnår en smuldret konsistens
- Tilsæt herefter vand og saml mørdejen til en samlet dej
- Rul dejen ud og udstik den med springformen (diameter 22 cm)
- Prik huller i mørdejen, så luft kan slippe ud under første bagning
- Forbag bunden ved 170 grader varm luft i 5-7 minutter
- Lav browniedej imens
Brownie:
- Smelt smør og chokolade i en gryde
- Imens røres æg og sukker sammen med et piskeris, så det netop er samlet og ens konsistens
- Vend det smeltede i æg og sukker og rør rundt
- Tilsæt sidst mel og salt til dejen
- Fordel dejen på mørdejsbunden (som stadig er varm)
- Bag brownien i 18-20 minutter ved 170 grader varmluft
- Afkøl helt inden karamel påføres toppen
Karamel:
- Smelt sukker i en gryde (lad det smelte ved medium varme uden at røre i det)
- Når sukker er næsten smeltet, varm så fløde op i en anden gryde
- Når sukker er helt smeltet, hæld så fløde over og lad det koge sammen (OBS, det vil boble en del op)
- Tag gryden af varmen og kom så den hvide chokolade op i gryden og lad det hele smelte sammen
- Tilsæt salt
- Hæld den varme karamel ovenpå browniebunden
- Afkøl helt inden den skæres i stykker og server din brownie karamel kage ;-)!
Velbekomme!
Er du vild med karamel, så skal du prøve disse tærter med karamel og chokolade!