Cookies med chokoladestykker

Flødeboller med nutella midte

Flødeboller

Flødeboller med nutella er en luksus snack som sagtens kan laves selv. Hjemmelavet flødeboller smager bare lige dét bedre end de købte fra en boks! Flødeboller tager lidt tid at lave men er en sjov udfordring til dig der har lyst til at prøve hjemmelavet flødeboller med nutella.

Nutella, tænker du? JEPS! Nutella som midte i flødebollen. Bliver det bedre?? Nutella som en blød chokolade/nougat midte passer vildt godt til resten af flødebollen. Flødeboller laves i 4 steps: 1. Forbederedelse af bunde. 2. Piskning af flødebolleskum. 3. Sprøjtning af flødebolleskum på bunde. 4. Dyppelse af flødebollerne i chokolade. Lyder det uoverskueligt, næ vel? Hvis du ikke er til nutella kan du selvfølgelig altid undvære dette.

Hjemmelavet flødeboller holder sig bedst ved stuetemperatur, da kulden gør at flødebolleskummet “smelter”. Kom flødebollerne i en lufttæt beholder, så kan de sagtens holde sig i et par dage – hvis altså ikke de bliver spist inden. Her får du opskriften, den er SÅ god!

Ingredienser til flødeboller med nutella midte:

(18-20 stk)

Marcipanbunde:

  • 250 g marcipan
  • Flormelis til udrulning

Flødebolleskum:

  • 115 g sukker
  • 0,45 dl vand
  • 2 tsk glucose
  • 3 ægghvider
  • 1 tsk vaniljepaste
  • Nutella til midte

Chokoladeovertræk og pynt:

  • 400 g chokolade
  • Hakkede mandler

 

Fremgangsmåde til flødeboller med nutella midte:

Marcipanbund:

  1. Rul marcipanen ud med flormelis til 0,5 cm tykkelse
  2. Udstik bunde (Jeg brugte halvt af 5 cm og halvt af 3,5 cm udstikkere)
  3. Placer marcipanbundene på en bageplade og bag dem i ovnen ved 180 grader i 8-10 minutter – til gyldne
  4. Afkøl marcipanbunde og lav imens flødebolleskum

Flødebolleskum:

  1. I en gryde blandes sukker, vand og glucose
  2. Varm det op til 117 grader og tag det af varmen
  3. Kort inden sukkeret når 117 grader piskes æggehviderne i røremaskinen eller med piskeris kort, til de har fået lidt bobler
  4. Tilsæt det smeltede sukker til æggehviderne under hurtig piskning
  5. Pisk til en flødebolleskum til massen er kølet godt af (tager ca. 10-15 minutter) – Stop inden flødebolleskummet bliver “knoldet”
  6. Pisk til sidst vaniljepasten i flødebolleskummet
  7. Kom flødebolleskummet på sprøjtepose med en rund tyl
  8. Sprøjt flødebolleskum på alle bundene
  9. Kom nutella i en sprøjtepose med en spids og lang tyl
  10. Sprøjt nutella ned i flødebollen ved at sætte tyllen ned i midten af flødebollen og giv den et tryk
  11. Lad dem hvile og “trække skind” i ca. 30 minutter
  12. Smelt imellemtiden chokoladen

 

Dyppelse af flødebollerne i chokoladen:

  1. Tag fat i bunden af flødebollen og dyp den stille ned i chokoladen og tag den stille op af chokoladen igen
  2. Hvis du finder dette besværligt, kan du også stille flødebollerne på en rist og hælde chokoladen ud over flødebollerne i stedet – ved denne metode kan du eventuelt på brug for lidt mere chokolade end angivet
  3. Drys med hakkede mandler og lad dem tørre til chokoladen er størknet
  4. Nyd

Velbekomme!

Flødeboller med nutella img_7723

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cookies med chokoladestykker