Æbletærte med kanel

Søde græskarcupcakes med blød smørcreme

Søde-græskarcupcakes-med-smørcreme

Opskriften er lavet for ChriChri.dk.

Når efteråret nærmer sig, dukker der en masse forskellige og flotte græskar op i butikkerne, og til billige penge. Denne opskrift er lavet med hokkaido græskar, det lille runde orange græskar. Du laver en pure, og blander den med kagedejen, som indeholder både kanel og ingefær, hvilket gør cupcaken rigtig saftig og sød, og efter kort tid er der græskarcupcakes. Ovenpå er der den blødeste smørcreme som passer perfekt til den søde græskar og kanelsmag. Opskriften er perfekt til årstiden, og perfekt at servere for familien i de begyndende mørke tider. Og nu til opskriften:

 

Ingredienser til græskarcupcakes med blød smørcreme:

(12 stk.)

Græskarpuree:

  • 1/2 lille Hokkaido Græskar

Græskarcupcakedej:

  • 2 æg
  • 25 g brun farin
  • 50 g rørsukker
  • 65 g hvedemel
  • 0,5 tsk bagepulver
  • 1 tsk kanel
  • 0,5 tsk stødt ingefær
  • 50 g smeltet smør
  • 200 g græskarpuree (svarende til ca. 1/2 lille græskar uden skind)

Smørcreme:

  • 190 g blødt smør
  • 250 g flormelis
  • 1 tsk vaniljepaste
  • Kanelsukker til drys på frosting

Fremgangsmåde:

Græskarpuree:

  1. Fjern kærner fra græskaret og skær det i kvarte.
  2. Bag græskaret i ovnen på 175 grader i ca. 45 minutter.
  3. Lad det køle lidt af, og fjern så skallen og eventuelle mørke pletter.
  4. Blend det bløde græskar til en blød puree og lad den køle helt af.
  5. Lav nu cupcakedejen.

Græskarcupcakedej:

  1. Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps.
  2. Smelt smør og lad den afkøle lidt inden den blandes med æggesnapsen.
  3. Bland mel, bagepulver, kanel og ingefær i en skål og si det ned i æggesnapsen. Vend det forsigtigt rundt uden at slå al luften ud af dejen.
  4. Vend til sidst græskarpureen i dejen.
  5. Fyld cupcakeforme 2/3 op og bag cupcakes ved 190 grader i 10-15 minutter.
  6. Lad græskarcupcakes køle af mens du laver smørcremen.

Smørcreme:

  1. Pisk den bløde smør til en luftig og lys masse.
  2. Tilsæt flormelis og vaniljepaste og pisk rundt til en luftig smørcreme. Dette tager ca. 2-4 minutter. Jo længere du pisker, jo mindre smager smørcremen af smør.
  3. Kom smørcremen på sprøjtepose med en tyl og pynt græskarcupcakes med den bløde smørcreme.
  4. Drys med kanelsukker og server!

Velbekomme!

Søde-græskarcupcakes-med-smørfrosting  img_6355 img_6356

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Æbletærte med kanel