Langtidshævede burgerboller med rug

Disse burgerboller er de mest smagsfyldt og mættende jeg har smagt. Jeg synes, at der i en burgerbolle gerne må være god smag og en lækker krumme indvendig. Disse burgerboller er lette at mixe sammen, og lette at bage dagen efter. Man kan eventuelt skifte rugmelet ud med anden grovmel eller til almindelig hvedemel, hvis man vil have en helt hvid bolle. Prøv dem til din næste burgeraften:

Ingredienser:

(15 stk)

  • 9 dl vand
  • 2,5 dl neutral skyr
  • 3 spsk sukker
  • 25 g gær
  • 2,5 tsk salt
  • 300 g rugmel
  • 900 g hvedemel
  • 2 spsk solsikkeolie (eller anden smagsneutral olie)
  • Nigella frø

Fremgangsmåde:

Samling af dejen:

  1. Opløs gæren i lunken vand.
  2. Tilsæt herefter sukker, salt og olie.
  3. Start med at tilsætte rugmelet, og rør sammen (i en røremaskine, hvis du er så heldig)
  4. Tilsæt herefter hvedemelet lidt efter lidt.
  5. Dejen skal gerne røres i 5-10 minutter til den trækker “tråde”.
  6. Dejen skal gerne være lidt klistret.
  7. Sæt nu dejen på køl natten over.

Næste morgen:

  1. Tag dejen ud fra køl, og lad den hvile på køkkenbordet i 45 minutter.
  2. Tænd i mellemtiden for din ovn på 220 grader varmluft. Jeg bager med pizzasten, som jeg sætter ind og varmer op sammen med ovnen. Sæt ligeledes en bakke med vand i bunden af ovnen.
  3. Placer nu passende dejklumper på bagepapir og drys med Nigella frø.
  4. Bag burgerbollerne i ca. 15 minutter til sprøde og gyldne.
  5. Nyd burgerbollerne til en god pulled pork eller god hakkebøf!

Bollerne kan også bruges som morgenboller ved at udskifte Nigella frø med havregryn eller anden topping.

Velbekomme!

img_5059 img_5061

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *