Koldhævede fastelavnsboller med creme

Koldhævede-fastelavnsboller-med-creme

Reklamelinks er markeret med *

Koldhævede fastelavnsboller med creme og marcipan er måske en af mine ynglingsspise i januar-februar, nemlig fastelavnssæson! Mine fastelavnsboller er koldhævet, fordi jeg oplever, at det giver en bedre, mere saftig og smagsfuld dej, som holder sig blød og saftig længere tid. Udover det er det bare super nemt, at kunne tage en dej ud der er nem at arbejde med efter den har sat sig i køleskabet hele natten. Fastelavnsbollerne samles med creme, marcipanremonce og chokoladeknas og pyntes med kakaoglasur. God bagning 🙂

Ingredienser til koldhævede fastelavnsboller med creme:

Antal: 20 stk
Sværhedsgrad: let

Koldhævet dej:
  • 4 dl sødmælk
  • 12 g gær
  • 4 spsk sukker
  • 2 æg
  • 2 tsk kardemomme
  • 900 g hvedemel
  • 125 g blødt smør (stue temperatur)
  • 1 æg til pensling
Vaniljecreme:
  • 3 æggeblommer
  • 4 spsk rørsukker
  • 2 spsk majsmel
  • 2 tsk vaniljepasta*
  • 3 dl letmælk
Marcipanremonce:
  • 210 g marcipan
  • 160 g smør
  • 150 g sukker
Fyld:
  • 20 tsk Pralin Feuilletine (Fra Cacao Barry, Callebaut Reklame) Denne* kan bruges som alternativ
Glasur:
  • Flormelis
  • Kakao
  • Vand

Fremgangsmåde:

GÆRDEJ:
  1. Opløs gær i mælken
  2. Tilsæt sukker, kardemomme og æg, og rør det sammen
  3. Tilsæt 3/4 af melet og rør dejen til den begynder at samle sig
  4. Tilsæt så smørret i tern og lad dejen ælte videre
  5. Tilsæt resten af melet og ælt dejen til den bliver glat og blank (10-15 min hvis du har røremaskine)
  6. Smør en kondibøtte* med neutral olie og hæld dejen heri
  7. Sæt dejen på køl i 12-14 timer eller natten over (og lav vaniljecreme imens)
  8. Efter hævning tages dejen ud og stilles på køkkenbordet i 45-60 minutter
VANILJECREME:
  1. Lav vaniljecremen, så den er kølet helt ned inden den skal anvendes
  2. I en gryde piskes æggeblommer, majsstivelse, sukker og vaniljepasta sammen, så klumperne er rørt ud fra majsstivelsen
  3. Tilsæt mælk
  4. Kom gryden på varmen og rør til vaniljecremen begynder at tykne
  5. Lad den slå nogle bobler så stivelsessmagen forsvinder
  6. Afkøl vaniljecremen inden den samles med fastelavnsbollerne
REMONCE:
  1. Til remonce blandes stuetempereret smør, sukker og marcipan
  2. Rør det sammen med en gaffel eller med fingrene så det samler sig
  3. Gem det til samling af fastelavnsbollerne
Samling af fastelavnsboller med creme og marcipan:
  1. Rul dejen ud på bordet (uden mel, da det giver en mere tør dej) til en rektangel i ca. 0,3-4 cm tykkelse
  2. Skær 20 firkanter
  3. Placer hhv. creme, remonce og chokoladefyld på midten af alle firkanterne (se billede ned
  4. Fold fastelavnsbollerne ved at folde alle fire hjørner ind på midten og tryk dem sammen, så dejen klistrer sig sammen igen
  5. Vend fastelavnsbollen om og tril den kort med samlingen nedad, så den bliver rund og fast
  6. Placer fastelavnsbollen på en bageplade og lad den hæve i 30 minutter imens ovnen bliver varmet til 200 grader varmluft
  7. Pensel fastelavnsbollerne med sammenpisket æg
  8. Bag koldhævede fastelavnsboller med creme og marcipan i ca. 12-14 minutter til gyldne
  9. Afkøl inden glasur kommes på

Velbekomme!

Og HEY! Er du helt vild med fastelavnsboller, så skal du prøve disse sprøde fastelavnsboller også lavet på en vandbakkelse!

2 thoughts on “Koldhævede fastelavnsboller med creme

  1. Uhm……de ser rigtig lækre ud og skal helt sikkert prøves. Vil dog lige høre om man kan halvere opskriften, da jeg ikke har brug for så mange og ingen plads i fryseren?

    1. Hej ilse 🙂
      Hvor dejligt! Tak!
      Ja det kan du helt sikkert! Brug så 10 g gær til den halve portion og koldhæv fortsat. God bagning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *