Koldhævede juleboller

koldhævede-juleboller

Jeg ELSKER juleboller med fyld, og disse koldhævede juleboller er ikke en undtagelse! Julebollerne er fyldt med remonce, marcipan og chokolade lidt som du kender fastelavnsbollen, men disse er toppet med et drys af nødder, sukker og kanel som giver den dejligste duft i køkkenet udover kardemomme! Bollerne er lavet som koldhævet fordi det både giver en mere saftig bolle, en der smager bedre og så er det bare super nemt, når den får lov at hæve til dagen efter. Dagen efter er den nem at arbejde med, rulle ud og fylde med lækker fyld! Bag dem og spis!

Ingredienser til koldhævede juleboller:

Antal: 9 stk
Sværhedsgrad: Let

Gærdej:
  • 3 dl mælk
  • 10 g gær
  • 2 spsk sukker
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 æg
  • 500 g hvedemel
  • 70 g blødt smør (stue temperatur)
  • 1 æg til pensling
Remonce:
  • 70 g smør
  • 70 g sukker
Andet:
  • 100 g marcipan
  • 70 g mælkechokolade
Drys:
  • 50 g mandler
  • 1 spsk rørsukker
  • 1/4 tsk kanel

Fremgangsmåde:

Gærdej:
  1. Opløs gær i mælken
  2. Tilsæt sukker, kardemomme og æg og rør det sammen
  3. Tilsæt næsten det meste af melet og rør dejen til den begynder at samle sig
  4. Tilsæt så smørret i tern og lad dejen ælte videre
  5. Rør til dejen bliver glat og blank (10-15 min hvis du har røremaskine)
  6. Smør en kondibøtte* med neutral olie og hæld dejen heri
  7. Sæt dejen på køl i 12-14 timer eller natten over
  8. Efter hævning tages dejen ud og stilles på køkkenbordet i 45-60 minutter
  9. Imens laves remonce
Remonce:
  1. Bland alle ingredienser og miks til en ens masse
  2. Lad remoncen stå på køkkenbordet indtil anvendelse
Samling af koldhævede juleboller:
  1. Rul dejen ud på bordet til en firkant
  2. Skær den i 9 firkanter
  3. Fordel remonce, marcipan og chokolade på hver firkant
  4. Saml julebollerne ved at folde alle hjørner indover og luk hullet
  5. Vend samlingerne nedad
  6. Lad dejen efterhæve imens ovnen opvarmer til 190 grader varmluft
  7. Pensel med æg
  8. Drys med drys
  9. Bag i ovnen i ca. 15-17 minutter til gyldne (hold øje og tilpas tid efter din ovn)
  10. Afkøl og nyd!

Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *