Reklamelinks er markeret med*.
Makronkager er en af de kager, som altid er blevet bagt til fødselsdage og til kagen der skulle med i skolen i hele min barndom. Det er den lille lette og sprøde kage med makroner og smag af mandel. En sprød flaget og let muffin, som min mor altid har lavet dem, har altid været en af mine ynglings. Disse makronkager er lavet til en stor kage i en rektangel bageform, hvilket giver ekstra bløde og saftige stykker af makronkager, som smager himmelsk! Kagerne er super nemme og kræver blot, at der piskes en let og luftig æggesnaps, hvorefter de resterende ingredienser vendes i massen. Nemt ikke? Opskriften er lige her. Velbekomme 🙂
Ingredienser til makronkager:
Antal: 12-15 stykker makronkager
Sværhedsgrad: Let
Redskaber: Bageform* (ca. 17×27)
Arbejdstid: 15-20 minutter + bagetid
- 4 hele æg
- 335 g sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 170 g smeltet smør
- 170 g hvedemel
- 1,5 spsk mandelessens
- 170 g makroner
Fremgangsmåde:
- Pisk en luftig æggesnaps af sukker, æg og vanilje
- Smelt smør og vend det forsigtigt i æggesnapsen uden at slå luften ud
- Vend så mel i æggesnapsen (si det eventuelt i for at undgå klumper af mel) og vend det forsigtigt rundt
- Tilsæt mandelessens til dejen og vend det rundt
- Knus makronerne til smulder og vend dem i dejen, så de er ligeligt fordelt i kagedejen
- Beklæd en form (ca. 17×27*) med bagepapir og kom dejen heri
- Bag kagen ved 200 g alm luft i 15-29 minutter – til dejen slipper en nål og er let gylden på toppen (hvis du oplever, at den bliver for mørk, kan du undervejs lægge et stykke sølvpapir over kagen, så den ikke tager mere farve under den resterende bagning)
- Afkøl og skær i stykker
Velbekomme!
TIP: Opbevar kagen i en lufttæt beholder i 3-4 dage, hvor den stadig er saftig og blød. Alternativt kan den nemt fryses ned og tø hurtigt op lige inden servering.